Forskerne svarer: Derfor er Portugal så gode til fodbold

Portugal vandt EM i fodbold, Ronaldo er verdens bedste fodboldspiller, og den portugisiske træner José Mourinho stod for nylig i spidsen for vinderholdet af Europa League. Hvad er hemmeligheden?

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Portugiserne må være gode til at udvikle talenter, det er åbenlyst.

Men mange andre hold har jo noget af det samme. Belgien, bare ét eksempel, nærmest flyder over af store talenter og spillere, som bare aldrig når de helt store højder som hold i slutrunderne.

Lionel Messi er på niveau med Ronaldo, men derfor vinder FC Barcelona eller hans landshold Argentina jo ikke automatisk titler, hvilket det seneste fodboldår har bevist.

Så hvordan kan det være, at Portugals landshold hæver sig over de andre og for eksempel stryger til tops under EM i 2016? Videnskab.dk har spurgt forskerne for at finde svar:

Tre vigtige elementer i Portugals succes

Svaret deler sig i tre, hvis man spørger ph.d. og forsker João Brito, der er ansat af det portugisiske fodboldforbund til at stå for den fysiske træning af Portugals landshold:

1. Høj kvalitet i træningen. João Brito har talt med og udspurgt et væld af toptrænere, blandt andet på kurser under det europæiske fodboldforbund UEFA.

2. God kommunikation mellem trænerstab og spillere. På den måde sørger man for, at der er god sammenhæng mellem, hvad trænerne vil og ser, og hvad spillerne oplever og udfører på banen.

3. Spillerne skal have det godt. Ifølge João Brito er det helt essentielt, at spillerne er glade og stolte over at være med på landsholdet. Er de ikke det, er der noget galt.

Psykologi kan afgøre topkampe i fodbold

Prioriteringen giver virkelig god mening, hvis man spørger forsker i sportspsykologi, Anne-Marie Elbe.

Læs mere på Videnskab.dk: Hovedstød i fodbold påvirker hukommelsen

 

- Det er så tæt, når man er oppe på allerhøjeste niveau af spillere og træning, og det er så komplekst, hvad der giver en god præstation. Men forskning viser, at den psykologiske faktor kan gøre en betydelig forskel på to hold, der i udgangspunktet er lige,-  fortæller Anne-Marie Elbe.

Hun fremhæver to teoretiske ideer, der underbygger tanken:

1. Selvbestemmelsesteori (’self determination theory’), som siger, at folk præsterer bedre, hvis de oplever, at de har selvbestemmelse, kompetence og gode sociale relationer

2. Sammenhængskraft (’cohesion’), som dækker over, hvor enige er man om et fælles mål, og hvor tæt føler man sig som gruppe.

EM 2016 viste Portugals styrke som en enhed

Ifølge fodboldprofessor Peter Krustrup kan man se på banen, at Portugal både er i eminent fysisk form og hænger sammen som en enhed.

Han nævner som eksempel 1/8-finalen mod Kroatien under EM i 2016.

Læs mere på Videnskab.dk: Fodbold: Derfor sparker du over mål

 

- Der er spillet 117 minutter, da Portugal erobrer bolden på kanten af eget straffesparksfelt, og fire spillere sprinter fremad, selvom de ikke aner, om de kommer i nærheden af at røre bolden i det angreb.-

- Portugals omstillingsspil var så gennemført og enestående EM-turneringen igennem og viste en omstillingsparathed og en evne til at modstå træthed, som for eksempel Frankrig ikke havde i finalen mod Portugal,-  siger Peter Krustrup, leder af forskergruppen Sport og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Andre artikler op Videnskab.dk

Se maj måneds bedste billeder: Fra kyklopged til insektkunst

 

Fejl i immunforsvaret gør dig skaldet

 

Forskere: Fede oste er ikke usunde

 

 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere