Forskning: Din nysgerrighed kan være en ulempe

Du kender det måske – der står 'Nymalet' på døren, og derfor skal du lige røre. Men det er ikke mærkeligt. Vores nysgerrighed er nemlig så stærk, at den kan få os til at gøre ufornuftige ting og tilmed udsætte os selv for smertefulde oplevelser, viser forskning

Det kan være svært at holde snitterne fra en knap, man ikke må trykke på. (Foto: Colourbox)
Det kan være svært at holde snitterne fra en knap, man ikke må trykke på. (Foto: Colourbox)


Nysgerrighed er en stærk og sund drivkraft, der får os til at gøre vigtige opdagelser og udforske det ukendte.

Men ny forskning viser, at vores nysgerrighed somme tider er så stærk, at den får os til at vælge potentielt smertefulde og ubehagelige oplevelser uden nogen former for fordele. Det skriver Sciencenewsline.com ifølge Videnskab.dk.

Læs også

- Ligesom nysgerrighed fik Pandora til at åbne æsken, selvom hun var blevet advaret om dens skadelige indhold, så kan nysgerrighed få mennesker, som dig og mig, til at søge information, selvom der er forudsigeligt farlige konsekvenser,- siger studiets forfatter Bowen Ruen fra Wisconsin School of Business til ScienceNewsLine.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan man ikke skide uden at tisse?

 

Tidligere forskning har vist, at nysgerrighed får mennesker til at opsøge dårlige oplevelser, såsom at se forfærdelige ting eller udforske farligt terræn.

Ruan og hans kolleger havde en hypotese om, at denne nysgerrighed stammer fra menneskets dybe ønske om at løse usikkerheder, uanset hvilken skade, det kan føre til.

For at teste hypotesen designede forskerne en række eksperimenter, der udsatte deltagerne for forskellige ubehagelige udfald.

I et studie blev 54 college-studerende sat ind i et laboratorium, hvor der lå en masse kuglepenne, som gav stød, når man klikkede på dem.

Her blev de forklaret, at kuglepennene gav stød, men at deltagerne gerne måtte klikke på kuglepennene for at få tiden til at gå, før ‘det rigtige studie’ ville begynde.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor snakker man i søvne?

For nogle af deltagerne var kuglepennene mærket i forskellige farver, alt efter om de ville give et stød. Fem penne, der ville give stød, havde et rødt klistermærke, mens fem penne, der ikke gav stød, havde grønne klistermærker. Hvilket betød, at de studerende ville vide med sikkerhed, hvad der skete, når de klikkede på pennen.

Andre studerende havde dog bare ti kuglepenne, alle med gule klistermærker.

Resultaterne var tydelige: De studerende, som ikke vidste, hvad der ville ske, når de trykkede på kuglepennene, klikkede på langt flere kuglepenne, end de andre.

I gennemsnit klikkede en uvidende studerende på fem forskellige kuglepenne, mens de andre klikkede på én grøn og to røde, skriver Videnskab.dk.

I et andet studie fulgte forskerne op med forsøg, hvor der var 10 kuglepenne af hver farve, og her viste det sig, at de studerende klikkede flere gange på de gule kuglepenne, end de andre.

Læs også på Videnskab.dk: Skader det at se serier 15 timer i streg?

For at undersøge, om hypotesen også ville holde under andre forhold, og om de nysgerrige deltagere rent faktisk fik det dårligere, designede forskerne et sidste forsøg med behagelige og ubehagelige lyde.

Her blev forsøgspersonerne sat foran en skærm med 48 knapper. Hver knap afspillede en lyd, når den blev trykket på. Nogle ville afspille lyden af eksempelvis negle på en tavle, mens andre ville være lyden af vand.

Nogle af knapperne havde et spørgsmålstegn og afspillede enten den rare eller ubehagelige lyd.

De studerende, der blev præsenteret for flest knapper med spørgsmålstegn på, klikkede i gennemsnit på 39 knapper, mens de, der så flest identificerede knapper i gennemsnit, trykkede 28 gange.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Psychological Science.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?

Kan man dø af grin?

Hvorfor har min prut en lyd?

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere