Forskning: Du kan ikke lave en kniv ved at fryse din lort ned

To antropologer brugte deres egen afføring og et stykke svinehud til at teste hypotesen

Der levede engang en inuit, som dræbte sin hund med en kniv lavet af frossen lort, hvorefter han forsvandt ud i natten på en slæde lavet ud af hundens ribben.

Sådan lyder en utrolig historie, der er blevet genfortalt af den berømte antropolog og forfatter Wade Davis, skriver Ars Technica ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se fotos af forskernes ’lorteknive’.

Den danske opdagelsesrejsende, Peter Freuchen, fortalte en lignende historie, da han under en ekspedition i Thule i Grønland blev fanget under et tykt lag hårdt sne.

Ifølge Freuchen havde han ikke havde andet valg end at grave sig ud med en mejsel lavet ud af hans egen frosne afføring.

Læs mere på Videnskab.dk: Er cola godt mod dårlig mave?

Men i virkelighedens verden er det ikke realistisk at lave en brugbar kniv ud af lort, fortæller to antropologer ved Kent State University.

I et nyt studie satte forskerne sig for at undersøge, om det ville være muligt at slå ihjel med en kniv lavet af frossen lort.

De to antropologer, Metin Eren og Michelle Bebber, brugte deres egen afføring til eksperimentet.

I otte dage spiste Metin Eren derfor en typisk arktisk kost bestående af oksekød, kalkun, æg og pølser, mens hans kollega spiste en kost bestående af blandt andet yoghurt, linser og cheeseburgere.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er verdens mest dødbringende slange?

Forskerne formede derefter knivblade af deres egen afføring, frøs dem ned og filede dem skarpe med en metalfil.

Desuden blev knivene frosset i tøris til minus 50 grader celsius og eksperimentet udført på køleskabs-kold svinehud, muskler og sener - alt sammen for at give lortekniven de mest optimale betingelser.

På trods af forskernes ihærdige forsøg på at skabe de ideelle forhold for de frosne lorteknive, lykkedes det alligevel ikke at bekræfte antropologen Wade Davis’ historie.

Selv i de kolde omgivelser begyndte knivene at smelte, når de kom i kontakt med grisehuden og gjorde derfor ikke mere skade end at efterlade lange, brune mærker.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Skal min afføring flyde eller synke til bunds?

Hvor ofte skal man gå i bad?

Lille hund har forbløffende stor klitoris

 

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere