Forskning: Følg disse enkle råd, og hold gang i dit sexliv

Du kender det måske: I starten knaldede du og kæresten som glade kaniner – men efter nogen tid er jeres sexliv nærmest dødt. Nu har forskere undersøgt, hvad man kan gøre for at holde liv i gnisten.

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Tendensen til at timerne brugt på lagengymnastik falder stødt i takt med at forholdets varighed stiger rammer formentligt mange par. Det skriver realclearscience.com ifølge Videnskab.dk.

Men ikke alle. I et nyt studie publiceret i tidsskriftet The Journal of Sex Research har forskere forsøgt at afsløre hemmelighederne bag længerevarende, men stadig seksuelt tilfredsstillende, parforhold.

Læs også på Videnskab.dk: Påvirker analsex bakterierne i min tarm?

Hovedingrediensen for et bevare gnisten i soveværelset er åbenhed, viser studiet. De seksuelt tilfredse mænd og kvinder var simpelthen bedre til at kommunikere åbent om deres seksuelle lyster og præferencer.

Og selvom størstedelen af dem, som var utilfredse med deres sexliv, udtrykte, at det var vigtigt for dem med spænding i sengen, erklærede 60 procent af dem sig enige i udsagnet - Jeg føler ikke, at min partner ved, hvordan jeg skal tilfredsstilles- . Det er et problem, som oftest kan løses med en åben og ærlig dialog om sex. 

Udover ærlighed fandt forskerne bag studiet også en række andre vaner hos par i seksuelt tilfredsstillende forhold, skriver Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

Parrene prøvede oftere nye sexstillinger, talte frækt til hinanden under sex, gik i pirrende undertøj, tog bade sammen, gav hinanden massage, rejste på romantiske ture, prøvede anal stimulation, anvendte sexlegetøj og sagde - Jeg elsker dig-  under sex.

- For utilfredse par er studiets resultater noget, de kan kigge på og sige: 'Hvorfor prøver vi ikke det her og ser hvad der sker?',-  siger David Frederick, som er professor ved Chapman University og hovedforfatter på studiet, ifølge realclearscience.com.

Det nye studie er baseret på anonyme, dybdegående svar om baggrund, forhold og sexliv fra 38.000 mænd og kvinder, der mindst havde været i et forhold i tre år. Deltagerne var ikke tilfældigt udvalgt, men valgte selv at deltage i spørgeskemaundersøgelsen tilbage i 2006.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Stadig flere beviser: Håndsprit gør mere skidt end godt

Hvor meget tager jeg på, hvis jeg spiser 100 gram chokolade?

Skal man svede for at forbrænde fedt?

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere