Forskning i biodiversitet splitter biologer

Høj biodiversitet giver en økonomisk gevinst, påpeger en del forskning. En fløj af forskere er dog uenige. De frygter, at ønsket om at bevise biodiversitets nytte gør, at forskningen på området bliver utroværdig

Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Skal vi stoppe udryddelsen af krybdyr, pattedyr og sommerfugle for naturens eller vores egen skyld? Og er det egentlig mest nyttigt for mennesker at have et mangfoldigt dyre- og planteliv omkring os eller at skille os af med det?

Biologiforskere kan som regel blive enige om, at mennesket er skyld i, at mange plante- og dyrearter er i fare for at blive udryddet.

Men derfra bliver det mere kompliceret. Det skriver Videnskab.dk.

Et udbredt argument for at kaste penge efter at bevare et så rigt plante- og dyreliv som muligt er nemlig, at det er nyttigt for os mennesker at have mange dyr, planter og organismer omkring os, også økonomisk.

Læs mere på Videnskab.dk: Arternes uddøen vil fortsætte

En del forskningsresultater peger på, at biodiversitet kan betale sig for mennesker, og FN har et særligt fokus på, hvilke tjenester økosystemerne yder.

Men en række forskere stiller sig kritisk over for dét argument.

Ifølge de kritiske forskere er de mange artikler i prestigefyldte tidsskrifter som Nature og Science mest et udtryk for, at både forskere og politikere så brændende ønsker at kunne argumentere for, at investeringer i biodiversitet kan betale sig, at det er svært at være kritisk over for den måde at argumentere på.

Og det kan betyde, at forskningen bliver forudindtaget.

- I Nordamerika og Europa er der blevet kastet rigtig mange ressourcer efter at undersøge, om artsrigdom fører til en 'bedre' funktion af økosystemerne. Der er nogle tegn på, at man brændende har ønsket at vise noget bestemt, og det er aldrig et godt udgangspunkt for at lave god videnskab.

- Jeg fornemmer, at der er en skjult dagsorden, og det er nok til, at jeg som forsker bliver bekymret for forskningskonklusionerne, siger lektor Hans Henrik Bruun, som forsker i økologi og biologisk mangfoldighed på Københavns Universitet.

'Gennemstrømmer alt, hvad vi gør'
Det er ikke kun Hans Henrik Bruun, der er bekymret for forskningens objektivitet.

Også seniorforsker Rasmus Ejrnæs ser en tendens til, at det vigtigste argument for biodiversitet blandt politikere, pressen og forskere er, at vi mennesker har gavn af den.

Han mener, at kritikken af de studier, der beviser biodiversitetens gavnlige effekt, har fået meget lidt opmærksomhed.

- Konsensusholdet (dem der fokuserer på biodiversitetens gavnlige effekt, red.) får magt, indflydelse og forskningsmidler ved at publicere noget, som, det politiske establishment gerne vil tro, er rigtigt. Og jeg synes, det er pinligt for redaktionerne af verdens højst estimerede videnskabelige tidsskrifter, at de publicerer det uden en skeptisk tilgang, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad vi kan gøre for naturen i stedet for omvendt?

I stedet tyder meget på, at idéen om, at biodiversitet er helt essentielt for mennesker, er noget, der, bevidst eller ubevidst, former forskningen, mener Rasmus Ejrnæs.

- Det gennemstrømmer alt, hvad vi gør: Den måde man udbyder forskningsmidler på, den måde et tidsskrift sorterer i artiklerne på, den måde forskerne sorterer i deres spørgsmål på, den måde redaktionssekretæren sorterer i nyhederne på. Der bliver sorteret sådan, at de ting, vi virkelig tror, er rigtige, får meget opmærksomhed, siger Rasmus Ejrnæs.

Forskning har blandt andet argumenteret for, at tab af biodiversitet kan have konsekvenser svarende til udledning af ozon og CO2, og udviklet et system der peger på grænserne for, hvor meget mennesker kan udnytte jorden, før det går galt, her ligger biodiversitet i farezonen.

Mennesker klarer sig fint uden stor biodiversitet
Når Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun er bekymrede for, at forskningen er forudindtaget, skyldes det også, at de simpelthen ikke tror på, at biodiversitet er specielt nyttig for mennesker.

De er begge fortalere for at passe på natur og biodiversitet, og de mener også, at mennesker har brug for naturen.

Men det er en meget lille del af biodiversiteten, der er direkte nyttig, mener forskerne. Den største del er ikke bare unyttig, den er truet af landbrug og skovbrug, som er nyttige for mennesker.

Morten D.D. Hansen, som er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, er enig.

- Mange tror, at Jorden er én stor sammenhængende maskine. Som en flyvemaskine, hvor man kan fjerne en møtrik, og så flyver den videre, men hvis man en dag fjerner den kritiske møtrik, falder den ned fra himlen. Vi kan selvfølgelig ikke blive ved med at udrydde arter, men lige nu er vi ikke i nærheden af de kritiske møtrikker, siger Morten D.D. Hansen.

Nytte kan ikke bruges som argument for biodiversitet
De tre forskere har for eksempel svært ved at forstå, at mange argumenterer for, at vi har brug for mange forskellige dyre- og plantearter, når nu Danmark, som er et af de rigeste lande i verden, også er et af de lande, der har gjort allermest natur til landbrug.

Vores udnyttelse af naturen har udryddet mange arter, samtidig med at det har gjort os rigere. Det, mener forskerne, viser i praksis, at det ikke er nødvendigt med mange arter for at opnå den materielle nytte, vi ønsker.

- Jeg mener dybest set, at man ikke kan bruge nytteværdien som begrundelse for at bevare arternes mangfoldighed, for der er så sindssygt mange arter, og de udfylder ikke hver og én en funktion, som er vigtig for os mennesker, siger Hans Henrik Bruun og tilføjer:

- Bevaring af biodiversitet må nødvendigvis starte med de sjældneste og mest udryddelsestruede arter. Og en sjælden art har efter al sandsynlighed meget lille effekt i økosystemet.

Læs mere på Videnskab.dk: Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

I stedet mener de tre kritikere, at argumentet for at bevare biodiversiteten bør være, at det opleves som meningsfuldt at give plads til en mangfoldig natur, frem for at mennesker ødelægger naturen og udrydder arter.

- Udfordringen er, at vi ikke regner med, at 'det gode' som argument kan stå alene, og derfor sætter vi det ind i rationelle bevæggrunde til at gøre det gode. Det provokerer mig, at mine kolleger ikke tror nok på sagen i sig selv til at ville lade den stå alene, siger Morten D.D. Hansen og tilføjer:

- I sidste instans handler det om, at det er finansministrene, der har magten, og de vil se, at noget kan betale sig. Derfor får vi at vide, at vi skal tale økonomernes sprog, men jeg mener, at økonomerne skal lære at tale mit sprog.

Moral og nytte er ikke modsætninger
Og så er det vist tid til at høre nogle af dem, der har et lidt andet syn på den forskning, der viser, at biodiversiteten er nyttig.

En af dem er professor Katherine Richardson. Hun forsker i oceanografi og biodiversitet på Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet med at vise biodiversitetens gavnlige effekter.

Læs mere på Videnskab.dk: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Hun mener ikke, at nytteargumentet udelukker, at der også er en moralsk forpligtelse i at bevare biodiversitet. For hende er det ikke et spørgsmål om enten-eller.

- Jeg tror, kritikerne føler, at hvis man snakker nytte, så fortynder man argumentet om, at vi skal bevare biodiversiteten, fordi vi er moralsk forpligtede til det. Jeg er sådan set enig i, at det trækker fokus væk fra det moralske argument, men den argumentation sælger ikke i de fora, som er vigtige for at få noget igennem i denne diskussion, siger Katherine Richardson.

Hun er ikke selv i tvivl om, at biodiversiteten er nyttig.

- Vi er nødt til at vedligeholde den samlede aktivitet inden for biosfæren, for vi er afhængige af biologiens aktiviteter. Det, mener jeg ikke, er problematisk at pege på. Vi har jo ingen anelse om, hvilke arter vi kan undvære, siger Katherine Richardson.

'Det er ikke miljøet, der vinder, når der er økonomi på spil'
Når Katherine Richardson bliver spurgt ind til, om forskerne ensidigt prøver at bevise biodiversitets nytte, svarer hun:

- Man skal jo vælge en form for argumentation, og det er ikke miljø for miljøets skyld, der vinder, når der er økonomiske beslutninger i spil. Vi kommer ingen vegne ved at argumentere for biodiversitet i internationale fora, når vi kun snakkede moralsk. Der sker kun noget politisk, når man bliver sparket over skinnebenet, siger Katherine Richardson.

Hun understreger dog, at hun ikke mener, at forskning i de såkaldte 'økosystemtjenester' alene skal tage udgangspunkt i det økonomiske, for som hun siger:

- Selvfølgelig har evolutionen ikke taget højde for menneskelig økonomi.

Læs mere om, hvordan glæden ved naturen også spiller en rolle i økonomiske kredse, på Videnskab.dk.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere