Forskning: Sådan giver du nørderne baghjul i karakterræset

Intelligens er ikke nødvendigvis lig med høje karakterer – faktisk kan du vinde en hel karakter højere ved at være meget flittig end ved at have en høj IQ

Arkivfoto: Tomas Rodriguez
Arkivfoto: Tomas Rodriguez

Er du den omhyggelige type, der altid får dine lektier eller opgaver klaret til tiden? Eller er du mere typen, der satser på at klare dagens opgaver med din skarpe intelligens og evne til at klare udfordringer fra hoften?

Hvis du hælder mest mod at være den første type, så er der godt nyt.

En ny undersøgelse viser nemlig, at personlighedstræk, som selvdisciplin og omhyggelighed, er forbundet med en bedre præstation i gymnasiet og universitetet end vores IQ. Faktisk kan disse træk forudsige omkring 12 procent af dine karakterer fra gymnasiet og universitetet.

Det skriver Videnskab.dk:

Personlighedstrækkene giver en meget større fordel end IQ, og derfor giver det mening at opøve disse træk, konkluderer forskeren bag artiklen.

- I forhold til læring, så er personlighed vigtigere for eleven at tage udgangspunkt i end intelligens. En meget flittig studerende får en hel karakter højere, end en studerende der bare er gennemsnitligt flittig, siger forskeren bag undersøgelsen, ph.d. og psykolog Arthur E. Poropat.

Læs også hos Videnskab.dk: Tag testen: Er du klog nok til universitetet?

Undersøgelsen er rigtig interessant, og en viden vi i høj grad kan bruge i skolesystemet og som undervisere, mener professor Anders Holm, der selv forsker i blandt andet børn og unges skolegang og læring.

- Undersøgelsen bekræfter tidligere forskning, der også viser, at personlighedstræk som arbejdsomhed og selvdisciplin faktisk er vigtigere end en høj IQ, når man først er kommet i gymnasiet. siger Anders Holm, professor på Københavns Universitet og fortsætter:

- Derfor er det altså en god idé at holde eleverne op på, at de skal lave deres lektier, dukke op til tiden og generelt være pligtopfyldende. For så kommer de længere.

Læs også hos Videnskab.dk: Tag testen: Har du en effektiv hjerne?

I undersøgelsen gennemgår forskeren Arthur E. Poropat 16 spørgeskemaundersøgelser, hvor personlighedstræk hos elever er blevet vurderet af andre personer ud fra fem overordnede karaktertræk kaldet femfaktormodellen. Vurderingerne af de enkelte elevers personligheder er derefter blevet sammenlignet med deres karaktergennemsnit og IQ. 

Resultatet viser, at:
Jo højere en elev scorer på personlighedstrækket ’samvittighedsfuldhed’, der dækker over hvor pligtopfyldende, flittig, organiseret og omhyggelig man er, desto højere karaktergennemsnit får eleven.

Faktisk kan personlighedstrækket samvittighedsfuldhed alene forudsige 12 procent af den akademiske præstation, hvor IQ kun kan forudsige præstationen med 5 procent.


Andre artikler hos Videnskab.dk:

IQ-test er et dårligt mål for intelligens

Hvorfor er mænd klogere end kvinder?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere