Forskningens råd til at hele et knust hjerte

Forkæl dig selv og reflekter over bruddet, hvis du lider af kærestesorger. Men pas på ikke at dvæle for meget. Sådan lyder forskernes bedste bud på, hvordan du hurtigst kommer dig oven på et brud

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

En seriøs druktur med vennerne. Et 'one-night-stand' med den første, den bedste fra dansegulvet. Eller motion, til du segner.

Der findes rigtig mange gode råd og myter om, hvordan man bedst og hurtigst kommer sig over sine kærestesorger. Men hvad er egentlig forskningens bud på dette?

Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid det tager at komme sig over kærestesorger, men én ting er sikkert: Du må meget gerne forkæle dig selv, siger Mai-Britt Guldin fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Læs en række personlige erfaringer med hurtigt at komme videre i artiklen hos Videnskab.dk:

- Man kommer ikke uden om smerten. Men hvis man forkæler sig selv, kan det tage noget af den psykiske smerte, man befinder sig i. Det kan være alt fra at trøste sig selv med en god bog, tage i bio med vennerne eller gå ekstra meget i fitness, siger Mai-Britt Guldin.

- Mange oplever, at man kommer sig hurtigst over kærestesorgerne gennem fest, alkohol og ’one-night-stands’. Og fester med venner er da heller ikke en dum idé, men man kan dog ikke umiddelbart drikke sig hurtigere ud af sorgen, vurderer Mai-Britt Guldin.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

- Du kan sagtens gå ud at feste og have one-night-stands, hvis det gør dig glad. Det er en god idé at aflede sig selv fra at tænke for meget på det forliste forhold, men alt er med måde. Hvis du drikker dig så fuld, at du næste dag ikke føler dig ovenpå og i godt humør, så nytter det jo ikke så meget, siger Mai-Britt Guldin.

En undersøgelse har vist, at sorgerne ikke kan druknes med alkohol. Faktisk kan alkohol forværre sorgeprocessen.

Med hensyn til forslaget med at træne meget gælder samme råd fra Mai-Britt Guldin: - Hvis du synes det er rart og sjovt, og hvis det afleder dig fra at tænke på eks'en, så kan det være en god idé. Bare så længe det ikke bliver et misbrug.

Læs også hos Videnskab.dk: Kys kæresten foran fremmede og få sunde børn

Humlen er altså, at man skal forsøge at nyde livet og have det sjovt, når man er i sorg. Men man skal dog også huske at finde tid til at reflektere over bruddet, konstaterer Adriana del Palacio Gonzales fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

- Det er godt at komme ud og se andre mennesker, og der er heller ikke noget galt i at feste, da det kan aflede dig fra gruble for meget over bruddet. Men man skal også sørge for at finde tid til at reflektere over bruddet, da det ellers kan forlænge sorgen, siger Adriana del Palacio Gonzales, der selv forsker i parforhold og skilsmisse.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1000 børn

Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere