Fremmed 'rum-cigar' kom fra en dværgstjerne

Astronomer fra Det Europæiske Rumagentur har indsnævret kometen ’Oumuamuas ophavssted til et ud af fire mulige solsystemer

En kunstners bud på, hvordan den cigarformede komet ser ud. Foto: ESA / Hubble, NASA, ESO, M. Kornmesser
En kunstners bud på, hvordan den cigarformede komet ser ud. Foto: ESA / Hubble, NASA, ESO, M. Kornmesser

Til oktober er det et år siden, det interstellare objekt ’Oumuamua susede gennem vores solsystem.

Nu er det lykkedes astronomer fra Max Planck Institut i Tyskland at indsnævre feltet af mulige hjemstavne til bare fire kandidater. Det skriver Den Europæiske Rumorganisation ESA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Gæster fra fremmede solsystemer er ikke hverdagskost, og lige siden har astronomer forsøgt at finde ud af, hvor den cigarformede komet kommer fra.

Læs mere på Videnskab.dk: 'Alienjægere' vender kikkerten mod 'Oumuamua

De fire mulige hjemstavne er alle dværgstjerner med samme eller mindre masse end vores egen sol.

Man ved ikke, om stjernerne har planeter i deres kredsløb, eller om nogle af dem har en ekstra sol i systemet.

En kæmpeplanet eller en søstersol er ellers gode bud på, hvordan rumcigaren er blevet udstødt og sendt i vores retning.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

For at finde ’Oumuamua’s hjemstavn har astronomerne ikke bare måttet rekonstruere kometens kurs, men også kortlægge de stjerner, der har krydset kometens bane i løbet af de seneste millioner år.

Her har de gjort brug af de overvældende datamængder fra ESA’s Gaia-mission.

Datasamlingen er en god 'tidsmaskine', fordi den indeholder oplysninger om placeringer, afstande, bevægelser og - vigtigst af alt - hastigheder væk fra eller imod Jorden for omkring 7 millioner stjerner i vores galakse.

Andre artikler på Videnskab.dk

Barbarisk fund: Vores forfædre bar ligrester på kæppe

Hvor store kan danske edderkopper blive?

Mystisk: Er stenalder-fisk vendt tilbage med klamme parasitter?

161 kommentarer
Vis kommentarer