Fremtidens bus 'svæver' over trafikken

Kinesiske ingeniører præsenterer bus, der kan lette den tunge trafik. Se den i videoen herunder

Se hvordan fremtidens bus fungerer her.

Kina er berygtet for tung og svært fremkommelig trafik i landets storbyer, men et nyopfundet transportmiddel kan måske være med til at afhjælpe det problem i fremtiden.

Det nye transportmiddel, der ligner en blanding af en bus og et tog, er netop blevet præsenteret på den årlige internationale China Beijing High-Tech Expo, som i år blev afholdt for 19. gang. Det skriver shanghaiist.com.

Transportmidlet, der har fået navnet Transit Elevated Bus (TEB), fylder ikke op i vejbanerne på de stærkt trafikerede veje, da den kører på skinner som befinder sig i vejkanten, og derudover er hævet så meget i vejret, at almindelige biler kan køre uhindret igennem nedenunder bussen.

Se hvordan fremtidens bus fungerer i præsentationsvideoen over artiklen.

En TEB har mange ligheder med en traditionel undergrundsbane, men ifølge ingeniørerne bag kan den bygges for en femtedel af prisen, og vil kunne stå klar i løbet af et år. Det anslås at hver TEB kan rumme 1200 passagerer.

Ifølge kinesiske CCTV begynder introduktionen af TEB'er allerede i anden halvdel af 2016 i den østkinesiske millionby Qinhuangdao.

Der er dog stadig mange praktiske problemer at løse, blandt andet med frihøjde under køretøjet, og de nogle gange livsfarlige og kaotiske tilstande, der kan herske i den kinesiske trafik.

Se en samling vanvittige kinesiske trafiksituationer herunder:

12 kommentarer
Vis kommentarer