Frygtindgydende dino var måske kannibal

Kannibalisme er den mest oplagte konklusion – med mindre, der har eksisteret en mega-rovøgle, som videnskaben ikke kender til.

Med en ni meter lang hale, drabelige klør og et kranie, der blev brugt som en økse, er Allosaurusen et af de mest frygtindgydende væsner fra Juratiden (periode for cirka 206-142 mio. år siden)

Nu tilføjer ny forskning endnu et lag af rædsel til Allosaurusen. Den har nemlig sandsynligvis også været kannibal, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Det er forskerhold fra University of Tennessee, der i et Allosaurus-fossil har fundet bidemærker, der formentlig stammer fra en anden Allosaurus. 

Læs mere på Videnskab.dk: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

 

Fossilerne er fundet i det kendte Mygatt-Moore-stenbrud i Colorado, der bugner af dino-fossiler. 

'Vi ved ikke, om Mygatt-Moore er hjem for et usædvanligt stresset økosystem, hvor theropoder (rovøgler, red.) som Allosaurusen åd al den føde, de kom i nærheden af, inklusiv hinanden, eller om det faktisk var en del af deres naturlige adfærd,' siger Stephanie palæontolog Drumheller-Horton til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Hun er førsteforfatter til studiet og forsker i palæontologi ved University of Tennessee.

Stephanie Drumheller-Horton og hendes kolleger har undersøgt 2.368 fossiler, der er omkring 152 millioner år gamle, hvilket placerer dem i den sene juratid. 

684 af fossilerne - svarende til 29 procent - havde bidemærker. Det er dog usikkert, om mærkerne stammer fra rovdyr, hvoraf Allosaurusen var det mest almindelige, eller fra ådselsædere.

Læs mere på Videnskab.dk: Skræmmende fund: Spædbørn begravet med hjelme lavet af andre børns kranier

 

Stephen Brusatte, en anden palæontolog, der ikke har været involveret i det nye studie, kalder ifølge The Guardian opdagelsen for 'enestående'

'Selvom det ikke kan konkluderes fuldstændig, at Allosaurusen stod for biddene, så virker det som den mest fornuftige konklusion - medmindre der var en totalt ukendt mega-theropode, der delte økosystemet med den og de andre,' påpeger Stephen Brusatte, der forsker i dinosaurer på University of Edinburgh.

Stephen Brusatte fortæller desuden, at kannibalisme ikke er unormalt blandt dinosaurerne (T. rex var også kannibal), ligesom flere rovdyr i dag også kan udvise kannibalsk adfærd, især hvis deres miljø er presset af tørke og lignende.

Andre artikler på Videnskab.dk

Ingen dino i hulemaleri: Forskere punkterer endnu en kreationisme-myte

Forskere genskaber gådefuldt fortidsmenneske med DNA fra fingerknogle-fossil

Majs gør hamstere til vilde kannibaler

1 kommentar
Vis kommentarer