Fuck: Kan bandeord virkelig reducere følelsen af smerte?

Nogle ord kan øge smertetolerancen, men andre ikke gør en forskel, viser nyt studie

'Fuck, fuck, fuck'

Ved at gentage bandeordet ’fuck’ kan du faktisk reducere din egen oplevelse af smerte, ifølge forskere ved Keele University i England.

Men det er ikke alle bandeord, der virker.

Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Tidligere eksperimenter har afsløret, at man kan øge ens smertetolerance ved at bande.

Men de to britiske forskere Richard Stevens og Olly Robertson har givet smerteforsøgene et lille twist.

Forskerne testede blandt andet deres egne opfundne bandeord: 'fouch' og 'twizpipe' for at se, om de havde samme effekt som de mere populære bandeord.

I det nye eksperiment nedsænkede 92 deltagere deres ene hånd i et iskoldt vandbad på 3-5 grader celcius.


Læs mere på Videnskab.dk: Bander vi mere end før i tiden?
 

De blev bedt om at gentage et udvalgt ord hvert tredje sekund. De skulle reportere, når de begyndte at få smerter og først trække deres hånd ud af isbadet, når de vurderede, at smerten var uudholdelig.

De tildelte ord var enten et neutralt ord, det populære bandeord 'fuck', og de to opfundne bandeord 'fouch' og 'twizpipe', der var designet specifikt til eksperimentet.

Ifølge ScienceAlert fandt forskerne, at ved at gentage ordet 'fuck' under isvandforsøget øgede forsøgspersonerne deres smertetolerance med 33 procent og smertetærskel med 32 procent.

Men på trods af, at de opfundne ord var designet til at påvirke på samme måde som faktiske bandeord, viste de ikke en særlig stor effekt på smerteopfattelsen.

Resultaterne i studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology.

Andre artikler på Videnskab.dk:

 

Hvor længe er det normalt at have sex før udløsning?
 

Må man koge vand to gange?
 

Coronavirus fundet i sæd fra unge mænd - hvilken betydning har det?
 

10 kommentarer
Vis kommentarer