'Gamle Ole': Forskere finder spor af 7.200 år gammel ost

7.200 år gammelt lertøj fra Kroatien bærer spor efter osteproduktion. Det rykker ostens opfindelse 4.000 år tilbage i tiden

Osteproduktionen er 4.000 år ældre, end man hidtil havde troet.

Det konkluderer en række amerikanske forskere, der har fundet spor af 7.200 år gammel ost og yoghurt ved den dalmatiske kyststrækning i Kroatien, skriver Penn State University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Forskerne bag har fundet og analyseret nogle (i øvrigt ret så nuttede) dyrelignende krukker, som man har fundet i de to bondestenalderbyer Pokrovnik og Danilo Bitinj.

Læs mere på Videnskab.dk: 28 måneder på Mars: Se Curiositys fantastiske billeder

Her fandt de gennem DNA-analyser spor af fermenterede mejeriprodukter som bløde oste og yoghurt.

Forskerne har desuden fundet spor af mælk fra samme område 500 år tidligere, 7.700 år siden fra i dag, hvilket er spøjst, da DNA-analyser af befolkningen fra regionen viser, at de var laktoseintolerante.

Derfor mener forskerne også, at mælken har været tiltænkt børnene, der uden problemer kunne drikke den op til 10-års alderen.

Læs mere på Videnskab.dk: Tag testen: Har du en effektiv hjerne?

Ifølge forskerne bag kaster overgangen fra ren mælkeproduktion til osteproduktion lys over et kulturelt skifte i tiden, hvilket kommer til udtryk i nye former for keramik og andet køkkenudstyr.

Forskerne vurderer, at mejeri- og især osteproduktionen kan have haft stor betydning for udbredelsen af landbrugskulturer i det nordlige Europa, da det har haft en positiv effekt på børnedødeligheden og har været en vigtig alternativ kilde til mad, når høsten på grund af det køligere klima er slået fejl.

Andre artikler på Videnskab.dk

30 meter høj ild-tornado fanget på film

Mød superdyret, der kan overleve kræft og dødelig forgiftning

’Spøgelsesslange’ fundet på Madagaskar

13 kommentarer
Vis kommentarer