Gamle sten afslører angrebsteknikken hos et forhistorisk rovdyr

Ved at skanne forsteninger med laser har forskere fundet ud af, hvordan dyret angreb sit bytte.

Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Der var et mylder af havdyr i verdens oceaner for mellem 541 og 485 millioner år siden. Et af dem var trilobitter.

Trilobitter var et leddyr med en form for exoskelet, der minder lidt om udseendet på vor tids bænkebidder. De er dog tættest beslægtede med dolkhaler.

Ud fra fossilerne af trilobitter er det nemt at fortælle noget om deres udseende og dets funktion. Sværere bliver det, hvis man vil beskrive, hvordan de jagede deres bytte. Det har forskere fra University of Missouri i USA dog fundet ud af.

Trilobitter angreb byttet ovenfra
Forskerne har set på fossiler af trilobitter med et tilhørende fossileret spor fra et område kaldet Saint Francois Mountains i Missouri. Sporene i den forstenede havbund har afsløret, at fortidsleddyret angreb deres bytte fra oven.
 Det skriver Phys.org ifølge Videnskab.dk.

'Angrebsteknik er en signifikant faktor i evolutionen, derfor er denne opdagelse ekstrem vigtigt i studierne af, hvordan organismer udviklede sig i Kambrium. I dette studie viser vi, at trilobitter formentlig var visuelle rovdyr, der udviste selektivitet i deres søgen og jagt efter føde,' siger James Schiffbauer, der er lektor i geologi ved University of Missouri, College of Arts and Sciences, til Phys.org.

Læs mere på Videnskab.dk: Dolkhaler i stærk tilbagegang

Laserskanninger kortlagde angrebsteknik

Det var tredimensionelle laserskanninger og digitale fotoanalyser af fossilerne, der viste, at det var nemmest for trilobitterne at angribe oppefra. Det skyldes ifølge forskerne, at trilobitterne på den måde havde en bedre chance for at få ordentligt fat på deres bytte.

Forskerne vurderer i øvrigt, at trilobitterne primært har gået efter mindre byttedyr, og sporene antyder, at de ikke bare tilfældigt er stødt ind i et bytte, men har været på jagt.

'Fordi vi havde en overflod af prøver fra stedet, var vi i stand til at gennemføre nogle bedre statistiske analyser.'

Læs mere på Videnskab.dk:
Forhistorisk fisk var 'den første, der dyrkede sex'

'Vores resultater er ikke kun vigtige, fordi de dækker over et stort datasæt, men fordi disse tidlige leddyr udviste sådan en sofistikeret angrebsadfærd,' siger John Huntley, der er lektor i geologi ved College of Arts and Science ved University of Missouri, til Phys.org.

Du kan se en video om, hvordan forskerne undersøgte fossilerne,
på Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:

Inuitsamfund får kulturarv tilbage i digitalt arktisk atlas
Samarbejde får vores hjerter til at slå i takt
Hvad er romantik?

20 kommentarer
Vis kommentarer