Gennembrud i mysteriet om Stonehenge: Stammer monumentet fra Frankrig?

Svensk forsker har brugt over 10 år på at analysere stenene og kan nu fortælle, at de ældste er 6.500 år gamle

Foto: AP
Foto: AP

Det har længe været et mysterium, hvordan store stenmonumenter som Stonehenge i det sydlige England egentlig er blevet til.

Nu har en svensk forsker et nyt og velunderbygget bud på mysteriet, skriver Videnskab.dk.

Bettina Schulz Paulsson, der er postdoc ved Göteborg Universitet i Sverige, hvor hun forsker i forhistorisk arkæologi, har således gennemført 2.410 kulstof 14-dateringer af de store stenmonumenter og deres omgivelser rundt omkring i Europa.

Læs også på Videnskab.dk: Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret

Der står omkring 35.000 stenmonumenter rundt omkring i Europa, og der findes især mange af dem omkring vestkysten, fra Skandinavien til Storbritannien, Frankrig og Spanien og hele vejen ned gennem Middelhavsområdet.

Bettina Schulz Paulssons analyser, som hun har brugt over 10 år på, viser, at de første stenmonumenter er omkring 6.500 år gamle og stammer fra Frankrig.

Siden har de spredt sig langs vestkysten ned til Middelhavsområdet og til Storbritannien og Skandinavien over en periode på 200 til 300 år, skriver Bettina Schulz Paulsson i sit studie.

Tidligere teorier har peget på, at de skulle være kommet fra Nærøsten, eller at de er opstået lokalt og uafhængigt af hinanden.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinde spiser sten - hvad sker der?

Kristian Kristiansen, der leder det historiske fakultet på Göteborg Universitet, men ikke har været involveret i studiet, kalder ifølge the New York Times opdagelserne "et gennembrud".

Det er første gang, at man har fundet beviser for, hvordan denne teknologi er opstået og siden har spredt sig fra kysten og over havet.

Det tyder på, at man havde både og var gode til at sejle allerede dengang, hvilket er en betydelig opdagelse, siger han.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Pokkers: Penis falder af efter sex

Hjælp! Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere