Gigantisk udbrud fra supervulkan tvang mennesker ud til kysterne

Det største vulkanudbrud i to millioner år nedkølede klimaet og tvang mennesker til at leve ved kysterne ifølge nyt studie

Bulder og brag. Glohede sten og giftige gasser, der fyger omkring og dræber alt i miles omkreds.

Det er nogenlunde de altødelæggende effekter af et vulkanudbrud, men sådan behøver det ikke altid være.

Forskerne bag et nyt studie mener, at et omkring 74.000 år gammelt vulkanudbrud på øen Sumatra i Indonesien kan have fået dele af menneskeheden til at blomstre, skriver nytimes.com, ifølge Videnskab.dk.

Udbruddet fra Toba-vulkanen, som den hedder, er kendt som en af verdens største naturkatastrofer og menes at være det kraftigste i to millioner år, så det er ikke så mærkeligt, at tidligere teorier har fokuseret på de ødelæggende og dramatiske konsekvenser.

De teorier bliver nu vendt på hovedet af antropologer og geologer fra Arizona State University.

På Sydafrikas sydkyst, næsten 9.000 kilometer væk fra vulkanen, har forskerne fundet rester fra det gigantiske udbrud i jorden ved to arkæologiske udgravninger.

Læs også på Videnskab.dk: Jordens undergang: Her er de tre største trusler

Hvis vulkanudbruddet skulle have haft så store konsekvenser for menneskeheden som tidligere antaget, bør der, ifølge forskerne, være færre tegn fra mennesker i jorden med vulkanrester.

Men forskerne opdagede det modsatte; at der var flere tegn på menneskelig aktivitet.

Det betyder ifølge en af forfatterne bag studiet, professor emeritus i geologi ved Arizona University Eugene Smith, at mennesker ikke 'bare' overlevede naturkatastrofen, men faktisk i nogle områder blomstrede efter den.

Læs også på Videnskab.dk: Mystik om runde formationer set over København

Forskerne afviser ikke, at vulkanudbruddet har haft ødelæggende konsekvenser, men de peger på, at udbruddets nedkølende effekt på det globale klima har tvunget mennesker til kysten og dermed fået livet i disse områder til at blomstre.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs mere på Videnskab.dk:

Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?

Aber sludrer som mennesker

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere