Glem Bigfoot: Forskere undersøger største fodaftryk nogensinde set

Fodaftrykket menes at tilhøre den enorme dinosaur brachiosaurus

Det er sandsynligvis en dinosaur beslægtet med den gigantiske brachiosaurus, der har efterladt verdens største fodaftryk. Foto: All Over
Det er sandsynligvis en dinosaur beslægtet med den gigantiske brachiosaurus, der har efterladt verdens største fodaftryk. Foto: All Over

Bjergkæden Black Hills der strækker sig gennem South Dakota og Wyoming i USA er i dag nok mest kendt for Mount Rushmore, der afbilleder fire tidligere amerikanske præsidenter.

Men for 150 millioner år siden var bjergkæden hjemsted til en af de største dinosaurer, vi kender til. Og nu har forskere gjort en opdagelse, som måske kan tiltrække et lidt andet publikum til bjergkæden. Det skriver Sciencedaily.com, ifølge Videnskab.dk, der også bringer et billede af aftrykket.

I bjergkæden opdagede forskere i 1998 et enormt fodaftryk, og her blot 20 beskedne år senere har det vist sig at være det største, der nogensinde er set. Og forskerne har også en god idé om, hvem ejermanden er.

Aftrykket stammer højst sandsynligt fra en dinosaur nært beslægtet med den enorme brachiosaurus, også kendt fra den oprindelige Jurassic Park-film fra 1993, som var et af de største landdyr, der nogensinde har levet på planeten.

Læs også på Videnskab.dk: Goliat-edderkop fundet i Sydamerikas jungle

Aftrykket er næsten en meter i bredden og har det passende navn ’Bigfoot,’ der får en velkendt myte til at blegne lidt ved siden af.

Forskerholdet, med Anthony Maltese fra University of Kansas i spidsen, har brugt 3D-skanninger til at sammenligne fodaftrykket med flere forskellige dinosaur-arter indenfor sauropod-familien, der populært også kendes som ’langhalsene’.

Sammenligningerne understøttede, at der klart var tale om den største dinosaurfod, der nogensinde er opdaget.

Det er også bekræftet, at brachiosaurus levede i et stort område fra det østlige Utah til det nordvestlige Wyoming for 150 millioner år siden.

Fundet er netop udgivet i tidsskriftet PeerJ.

Læs mere på Videnskab.dk:

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

Danske forskere afslører: Kæmpeblæksprutter er én stor familie

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere