Glem brandmænd: Gople kan brænde dig med 'slim-granater'

Du skal nok holde dig på god afstand af Cassiopea-goplen

Cassiopea-goplen har ingen lange tentakler, den kan stikke uskyldige badegæster med. Til gengæld kaster den med levende 'slim-granater', skriver National Geographic ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en forstørrelse af goplens ’levende slim.

Dykkere, der kommer i nærheden af goplerne, kan også opleve en brændende fornemmelse på bar hud, selvom de ikke har rørt goplerne direkte.

Det har længe været et mysterium, hvordan vandmanden kan skade sit bytte helt uden at røre ved det.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere finder spøjs forhistorisk hval, der havde fire ben og lignede en odder

Goplen lever i vandet ved mangroveskove i hele verden, og den afgiver slimklumper, som forskere nu har nærstuderet under mikroskop.

Synet var overraskende: I den slimede masse svømmede små levende organismer rundt.

- De var autonome og bevægede sig rundt som små robotstøvsugere, fortæller Cheryl Ames, marinbiolog ved Smithsonian National Museum of Natural History og medforfatter til det nye studie, til National Geographic, som beskriver goplens skyts som 'små slimskyer, som vrimler med mikroskopiske gift-granater'.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny slange-art fundet: Den kan bide fra sig og forgifte dig med lukket mund

Om ’slimgranaterne’ selv kan finde og jage et bytte, eller om de blot flyder retningsløse rundt i vandet, ved forskerne endnu ikke.

Angel Yanagihara, som er forsker i biokemi og gopler ved University of Hawaii, er ikke selv involveret i studiet. Hun kalder den nye viden for »tilfredsstillende« og glæder sig over studiets meget præcise beskrivelse af indholdet af goplens slim, skriver National Geographic ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Læs om de seneste opdagelser fra verdenshavene

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø

 

14 kommentarer
Vis kommentarer