GMO-mus bevarede kæmpemuskler i rummet

Ved at pille ved proteinet myostatin kunne forskerne skabe muskel-mus

Til venstre kan du se den almindelige mus. Til højre kan du se den genmodificerede mus med større muskelmasse. (Lee, S-J / CC BY 1.0)
Til venstre kan du se den almindelige mus. Til højre kan du se den genmodificerede mus med større muskelmasse. (Lee, S-J / CC BY 1.0)

Selv med to timers træning hver dag kan det tage månedsvis for astronauter at gendanne deres oprindelige mængde muskelmasse. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Problemet opstår især, efter astronauterne har arbejdet seks måneder på Den Internationale Rumstation, ISS.

Den vægtløse tilstand i rummet påvirker mennesket i stor grad, og hvis mennesket nogensinde skal til Mars - en rejse, der kan tage årevis - er det nødvendigt at finde en løsning på problemet.

Med genetisk manipulerede rummus tyder det på, at forskerne er tættere på en løsning.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan kan liv i rummet se ud?

Musene - de såkaldte 'Migthy Mice' tilbragte 33 dage på ISS, og de bevarede en signifikant større del muskelmasse og knogletæthed, end kontrolmusene gjorde.

Forskerne bag studiet har haft fokus på proteinet myostatin, der spiller en betydelig rolle i udviklingen af muskelmasse. For at skabe muskelmusene fjernede forskerne myostatin-genet, og i december sidste år sendte de 40 hunmus op til ISS.

På Jorden blev det samme forsøg foretaget i samme omgivelser som på ISS - bortset fra vægtløsheden.

Læs mere på Videnskab.dk: Træning, der fjerner fedtet

Musene på Jorden tabte mellem 8 til 18 procent af deres muskelmasse på 33 dage, mens de mægtige mus ikke tabte muskelmasse overhovedet.

Resultaterne er lovende, men forskerne understreger, at man er meget langt fra at lave forsøg med at blokere myastatin-genet hos mennesker. Det har desuden skadelige bivirkninger at fjerne myostatin-genet.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Mutant-hund med dobbelt muskelmasse skabt af genforskere

Hvad er den bedste konditionstræning?

Bevæg dig under corona-krisen: Så hurtigt sygner kroppen hen, når du sidder stille

 

32 kommentarer
Vis kommentarer