Han skal være verdens første Måne-turist

Tesla-direktøren har nu løftet sløret for, hvem der bliver verdens første turist på Månen.

Milliardær, modemand og måske verdens første Måneturist.

Hvis alt går efter planen, bliver den 42-årige japanske rigmand den første private turist, der kommer til at opleve en rundtur om Månen, skriver BBC ifølge Videnskab.dk

Det har Tesla-milliardæren Elon Musks privatejede rumfartsvirksomhed, SpaceX, netop annonceret på en pressekonference.

Derudover fortæller SpaceX, at de regner med, at missionen vil blive realiseret i 2023.

Læs mere på Videnskab.dk: SpaceX vil sende turister rundt om Månen

Yusaku Maezawa kommer dog ikke til at rejse alene om Månen. Den kunstglade japaner fortæller nemlig, at han vil tage 6 til 8 kunstnere med sig på rejsen.

- De (kunstnerne, red.) vil blive bedt om at skabe noget, når de vender tilbage til Jorden. Deres mesterværker skal inspirere drømmeren, der findes indeni os alle sammen,-  sagde japaneren ifølge BBC til de fremmødte journalister under pressekonferencen ifølge Videnskab.dk

Yusaku Maezawa har i samme ombæring lanceret hjemmesiden dearmoon.earth, hvor han fortæller mere om sin Månerejse.

Læs mere på Videnskab.dk: Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen

Det er SpaceX’s nyeste rumsatsning, løfteraketten Big Falcon Rocket, der skal sende rigmanden og det udvalgte kunstnerslæng ud i rummet.

Big Falcon Rocket er under udvikling. På pressekonferencen fremviste Elon Musk nogle nye tegninger af raketten, der ifølge planen skal måle 118 meter i højde og have en diameter på 9 meter.

Her nedtonede Elon Musk ifølge BBC også forventningerne en anelse, da missionen er afhængig af en raket, der ikke er bygget endnu, og at det ikke er 100 procent sikkert, at SpaceX får den til at virke i tide.

Læs mere på Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

SpaceX skrev allerede i fredags (14. september 2018) i en kryptisk besked på Twitter, at man havde sin Månemand klar, men nu er der officielt navn på.

Kun 24 mennesker har besøgt Månen, og de har alle været amerikanere. Seneste besøg var i 1972 i forbindelse med en NASA Apollo-mission.

Andre historier på Videnskab.dk

Sådan bliver kvinder tilfredse med deres sexliv

Jordens undergang: Her er de tre største trusler

Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen