Har fundet nye planeter: Dét minder de om

Forskere har fundet tre planeter med en tekstur, der minder om candyfloss

Der findes ikke to planeter i universet, som er ens. Nogle beskriver vi som store gasplaneter, andre som is-planeter og nogle som klippeplaneter.

Og nu har astronomer lavet et detaljeret studie af en ny planettype, som ikke findes i vores eget solsysstem – 'candyfloss'-planeter!

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Astronomical Journal

Forskerne har fundet tre unge planeter, som omkredser en stjerne 2.600 lysår væk. Planeterne har samme størrelse som Jupiter, men mindre end én procent af dens masse.

Det betyder, at de tre planeter har en lav densitet, som gør dem lette. Med en densitet lavere end 0,1 gram per kubikcentimeter er de de letteste planeter, som er fundet.

Planeternes struktur kan sammenlignes med candyfloss.

Læs mere på Videnskab.dk: Store opdagelser: Big bang – den kosmiske begyndelse

- Dette er et ekstremt eksempel på, hvad der er så cool ved exoplaneter generelt, siger medforfatter og lektor i exoplaneter Zachory Berta-Thompson, fra  University of Colorado ifølge Science Alert.

- De giver os en mulighed for at studere verdener, der er meget anderledes end vores, men de placerer også planeterne i vores eget solsystem i en større sammenhæng.

De tre planeter omkredser en stjerne kaldet Kepler 51, som blev opdaget i 2012, men det var ikke før 2014, at deres utroligt lave densitet blev opdaget.

Ved at foretage observationer med Hubble-teleskopet kunne forskerholdet finde ud af, hvad det var for en atmosfære, som planeterne havde.  

'Candyfloss'-planeterne er unge, og derfor kan deres candyfloss-tilstand også være et midlertidigt stadie i deres udvikling.

Den endelige planet kan måske mere komme til at ligne en mini-neptun, som er den mest almindelige type planet i hele galaksen.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor knurrer min mave?

Tusindvis af ’penisfisk’ skyllet op på strand

Hvorfor føles det så godt at kradse sig, når det klør?

 

56 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere