Har italienske forskere fundet Mona Lisas knogler?

Italienske forskere påstår at have udgravet de jordiske rester efter kvinden, som sad model til det berømte billede af Mona Lisa. Påstanden møder dog kun hovedrysten fra andre eksperter

Forskningslederen Silvano Vinceti poserer ved udgravningen inde i Sant Ursula-klostret. Foto: AP/Francesco Bellini
Forskningslederen Silvano Vinceti poserer ved udgravningen inde i Sant Ursula-klostret. Foto: AP/Francesco Bellini

Verden over beretter medier, at de jordiske rester efter modellen til Leonardo da Vincis berømte 'Mona Lisa'-maleri er blevet fundet.

Påstanden kommer fra italienske forskere, som i et gammelt kloster i Firenze har udgravet de delvise rester af en lårbensknogle, en ankel og et skinneben.

- Hvis du spørger mig, hvad jeg personligt, subjektivt, tænker og føler, vil jeg sige, at jeg tror, vi har fundet hende, udtaler den italienske historiker og kunstdetektiv Silvano Vinceti ifølge flere medier.

Mange er dog skeptiske over for det nye fund. Læs mere hos Videnskab.dk.

Lederen af udgravningerne, historikeren Silvano Vinceti har udtalt til flere medier, at det er 'sammensætningen af flere elementer fra antropologiske undersøgelser til historiske dokumenter, som gør os i stand til at konkludere, at efterladenskaberne formentlig tilhører Lisa Gherardini'.

Forskerne har udgravet hendes potentielle knogler i et forladt kloster i Firenze ved navn Sankt Ursula. Her ved man - ud fra historiske optegnelser - at Lisa Gherardini boede i de sidste år af sit liv, efter hun havde mistet sin mand.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

- Da hun blev enke, flyttede hun ind i Sant Ursula-klostret, hvor to af hendes døtre var nonner. På den tid var det ikke usædvanligt, at enker flyttede ind i klostre i de sidste år af deres liv, og det er muligt, at hun også blev begravet der sammen med nonnerne fra klostret. Det er baggrunden for, at de overhovedet har gravet der, fortæller Martin Kemp, som har skrevet bøger om Leonardo da Vinci og er professor emeritus ved ved det britiske Trinity College.

Han understreger dog, at man ikke kan være sikker på, at Lisa Gherardini er begravet ved klostret.

- Der er bare en note, som siger, at hun døde der. Der står ikke noget om, hvor hun er begravet, fortæller han.

Læs også hos Videnskab.dk: Myten om Atlantis – fup eller fakta?

Knoglerne, som de italienske forskere mener tilhører Lisa Gherardini, blev fundet i en fælles grav i klostret – en grav, som ifølge arkiverne ser ud til at være blevet brugt i perioden 1521-1545.

I graven var flere andre mennesker også begravet, og ifølge de italienske forskere har kulstof 14-dateringer vist, at enkelte knogler passer tidsmæssigt til at kunne tilhøre Lisa Gherardini.

Flere danske og udenlandske kunsthistorikere er imidlertid meget skeptiske og påpeger, at det langt fra er bevist, at knoglerne tilhører Mona Lisa-modellen.

- Bevisgrundlaget er ret tyndt. Det er muligt, at det er hende, men vi har ikke dokumentationen for det, siger den britiske professor Martin Kemp, som er en anerkendt da Vinci-ekspert.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Arkæologisk gennembrud kan afsløre mysterium om de grønlandske vikinger

15 kommentarer
Vis kommentarer