Har vi fundet årsagen til onde drømme?

Forskel i hjerneaktivitet er muligvis årsag til onde drømme, viser lille studie

Det er sjældent rart at vågne sveddryppende og i åndenød, mens man stadig er i tvivl om, hvorvidt morderen er efter én, eller det bare var et mareridt. Og det kan være svært at forstå, hvorfor vi har onde drømme.

Men nu kommer et hold forskere med en mulig forklaring, i et lille, nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift JNeurosci skriver Videnskab.dk.

Forskerne fandt en ubalance mellem hjerneaktiviteten i højre og i venstre del af frontallappen.

De af studiets i alt 17 forsøgsdeltagere, der havde mindre hjerneaktivitet i den højre side end i den venstre, både når de var vågne og under søvnen, oplevede mere vrede i deres drømme.

Læs mere på Videnskab.dk: Din hjerne belønner dig for at se porno

- Det har vist sig, at det at udtrykke vrede er relateret til relativt større venstre [frontal aktivitet], mens kontrollerende vrede er relateret til relativt større højre frontal aktivitet, siger en af forskerne bag studiet Pilleriin Sikka fra Åbo Universitet i Finland til Daily Mail.

Forskerne målte på 17 sunde forsøgsdeltageres hjerneaktivitet, før-, under og efter, de sov, ved hjælp af såkaldte EEG-registreringer.

Når deltagerne havde sovet omkring fem minutters REM-søvn, som er det søvnstadie, hvor vi drømmer, vækkede forskerne dem og fik deltagerne til at beskrive deres drømme, og hvilke følelser de havde haft i drømmene.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan kan du lære at styre dine drømme

I 41 procent af drømmene oplevede deltagerne vrede. De eneste to andre emotionelle drømmestadier, som faldt sammen med den skæve fordeling af hjerneaktivitet, hvor der er mest gang i venstre side, og mindst i højre, var mistillid og mistanke.

Da der er tale om et lille studie, er der brug for mere forskning for at kunne konkludere noget mere holdbart om koblingen mellem den observerede hjerneaktivitet og onde drømme.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?

Hjernen er på stoffer, når vi drømmer

Hvilken temperatur er bedst at sove i?

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere