Helt tæt på: Sådan popper popcorn

To franske forskere har med superslowmotion-optagelser afsløret, hvordan popcorn egentlig hopper og smælder, når de popper

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Popcorn popper, som når en gymnast hopper og slår en saltomortale, og de smældende lyde opstår ligesom poppet fra en champagne-prop.

Det afslører franske forskere, der har nærstuderet popcorns vilde dans, skriver Videnskab.dk.

Deres optagelser med et high-speed kamera, der tager mere end 10.000 billeder per sekund, viser, at popcorn foretager sit karakteristiske spring, når majskernen flækker og sparker et hvidt 'ben' ned mod overfladen. Forskerne kalder derfor bevægelsen for 'break-dance'.

- Det er midt mellem et dyr, der hopper med muskler, og en plante, der sprækker og eksploderer, siger ph.d.-studerende Emmanuel Virot ved École Polytechnique i Paris, Frankrig, der sammen med fysikeren Dr. Alexandre Ponomarenko står bag studiet.

Se selv slowmotion-optagelserne af poppende popcorn på Videnskab.dk

Poppets karakteristiske lyd kalder de to forskere for 'pop-musik'. Smældene opstår som en akustisk resonans i majskernen, når trykket lynhurtigt falder, fordi popcornet flækker og lukker vanddamp ud. Det er ligesom, når proppen skydes af en champagne-flaske, og trykket lukkes ud.

- Jeg synes det er fantastisk, når videnskabsfolk bruger deres kræfter på den slags arbejde med hverdagsfænomener, for det er jo sjældent noget, der er ret mange forskningspenge eller prestige i‚ siger fysikeren Klaus Seiersen, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

- Der er tale om at give et teoretisk fundament til kendt viden, hvilket selvfølgelig også har en stor videnskabelig værdi.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Dansende kakadue satte forskere på arbejde

Fascinerende video: Se et nys i super-slowmotion

Video: Så hurtigt ryster dyr sig tørre

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere