Her er beviset: Din hund elsker dig fem gange højere end din kat

Ny forskning viser at hunde er tæt knyttede til deres ejer. Katte er lidt mere reserverede

Hunde er tæt knyttet til deres ejere, men også katte føler en form for kærlighed til de mennesker der tager sig af dem. (Foto: Colourbox)
Hunde er tæt knyttet til deres ejere, men også katte føler en form for kærlighed til de mennesker der tager sig af dem. (Foto: Colourbox)

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, men nu er det dokumenteret, at hunde er tættere knyttet til deres ejer end katte.

Det er den engelske tv-kanal BBC, der er gået i kødet på vores kæledyr og i programserien, 'Cats vs Dogs' har sat en række forskere til at undersøge spørgsmål, der i årevis har været diskuteret blandt hunde- og katte-ejere.

I programmet måler forskerne blandt andet hvor meget af hormonet, oxytocin, hunde og katte udskiller efter at deres ejere har leget med dem i ti minutter.

Samfund - 27. jan. 2016 - kl. 06:40 Hundeejers værste mareridt: Fido faldt gennem isen

Mennesker udskiller også oxytocin, når vi holder af andre og derfor kaldes det for kærligheds-hormonet.

Ved hjælp af en spytprøve kunne forskerne konstatere, at hunde virkelig er dedikerede til deres ejere. Efter at have tilbragt tid med deres ejer steg oxytocin-niveauet hos hundene med hele 57,2 procent, mens kattene udskilte 12 procent mere af kærligheds-hormonet, efter de ti minutters leg.

- Vi kan konstatere,, at hunde elsker deres ejer fem gange højere end katte. Det var meget overraskende, at hunde rent faktisk udskiller så høje niveauer af oxytocin.

Se også: Hund sneg sig med på juleferie i fly

- Samtidig var det også en positiv overraskelse, at kunne dokumentere, at katte i det hele taget udskiller oxytocin. Det viser at katte - trods alt - er knyttet til deres ejere - i hvert fald på visse tidspunkter, forklarer den amerikanske professor og neurolog, Paul Zak, til Daily Mail.

Hos mennesker stiger oxytocin-niveauet typisk med 40-60 procent, når vi ser en person, vi er tæt knyttet til - som en ægtefælle eller et barn. Kvinder udskiller markant mere oxytocin end mænd.

Se også: Dyrlæge: Katte er ikke skabt til frost

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere