Historisk: Hoppende rumsonder filmer fra en asteroide

For første gang nogensinde er det lykkedes at lave videooptagelser fra overfladen af en asteroide.

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan der ser ud fra overfladen af en asteroide? Så behøver du ikke spekulere længere.

Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en sammenklippet video af nye asteroide-fotos fra den japanske rum-mission Hayabusa2.

Tidligere på ugen skrev japanerne historie, da det lykkedes den japanske rumorganisation JAXA at lande to mobile rumsonder – eller rovere – på asteroiden Ryugu, der i øjeblikket befinder sig omtrent 160 millioner kilometer fra Jorden.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor farligt er det at spise for meget sukker?

De to rovere, Rover 1A og Rover 1B, landede på Ryugus overflade fra rumsonden Hayabusa2 den 21. september. Rumsonden har kredset om asteroiden siden juni.

De to rovere vejer hver især 1 kg, de drives af solenergi, har nogenlunde samme størrelse og form som en kageæske, og så bevæger de sig rundt på asteroiden ved at hoppe i dens lave tyngdekraft.

Læs mere på Videnskab.dk: Se nye og bedre billeder af spor på Månen

Ryugu er omkring 900 meter bred og betegnes som en type-C asteroide.

Det betyder, at det er en asteroide, der er mere end 4 milliarder år gammel og dermed stammer fra de helt tidlige år i Solsystemet, der dateres til at være 4,6 milliarder år gammelt.

Flere forskere håber derfor på, at analyser af asteroiden kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan Jorden blev til, og hvad der skulle til, for at livet kunne opstå.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor kommer bananfluerne fra?

Din urin afslører, hvad du spiser

Unge sælger stoffer på nettet: Ved ikke, om det er ulovligt

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere