Hitlers kranie afliver konspirationsteori: Han døde i 1945

Endelige analyser af Hitlers tænder afliver myten om, at han skulle være flygtet til Argentina

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Hvis du er en af dem, der tror, at Adolf Hitler overlevede 2. Verdenskrig ved at flygte til Argentina i en ubåd, så kan franske forskere nu give dig lidt ekstra modbeviser at tygge på: Nemlig nye analyser af diktatorens tænder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, ifølge Videnskab.dk.

Det er ikke sket siden 1946, at nogen har fået lov til at udføre analyser på en del af Hitlers krop, der normalt bliver opbevaret i Moskva.

I marts og juli 2017 fik franske forskere dog muligheden for at kigge på en del af et kranium, som ifølge forskerne uden tvivl er Hitlers.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Tandsættet i kraniet havde nemlig flere tandproteser, der var ingen kødfibre, hvilket spiller sammen med, at han var vegetar, og udformningen af kraniet og tænderne er et match med et røntgenbillede, der blev taget året før hans død.

Forskerne måtte ikke tage prøver af tænderne med til undersøgelse, men undersøgelserne på stedet bekræftede, at han døde i 1945.

Læs også på Videnskab.dk: Ufo fundet på bunden af Østersøen?

'Vi vidste ikke, om han havde brugt en ampul med cyanid til at dræbe sig selv, eller om det var en kugle i hovedet. Det er med al sandsynlighed begge,' siger Philippe Charlier, der er en af forskerne bag undersøgelsen til AFP.

Undersøgelserne viste desuden ikke tegn på krudt i tænderne, hvilket øger sandsynligheden for, at den dræbende kugle ikke blev skudt gennem munden, men i stedet panden eller nakken.

Studiet, der er skrevet på baggrund af undersøgelserne, er udgivet i European Journal of Internal Medicine.

Læs mere på Videnskab.dk:

Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere