Høje mennesker forbrænder mest på en gåtur

Korte mennesker tager flest skridt, men høje mennesker vejer ofte mest – derfor vil det i de fleste tilfælde være den højeste på en gåtur, der forbrænder mest energi, for vægt slår antallet af skridt, fortæller forskere

Eftersom høje mennesker har flere kilo at slæbe rundt på, vil de som regel også forbrænde mest energi på en gåtur. Foto: Colourbox
Eftersom høje mennesker har flere kilo at slæbe rundt på, vil de som regel også forbrænde mest energi på en gåtur. Foto: Colourbox

Hvem bruger mest energi på en gåtur? Er det den person, der har de korteste ben, som ofte tager flest skridt, eller er det den høje, som i mange tilfælde vejer mest?

- Den vægt, man bærer rundt på, har afgørende effekt på, hvor meget man forbrænder. En større krop bruger mere energi, og hun vil derfor forbrænde mindre energi, end han gør, siger Steen Larsen, som er postdoc på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, hvor han forsker i, hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppens energiomsætning.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvor hurtigt bliver min kondition dårligere?

Han bakkes op af Erik Bruun Simonsen, som er lektor på Københavns Universitet, hvor han forsker i menneskelige bevægelsers biomekanik.

- Det er uden tvivl den højeste, som vil bruge mest energi, når de går den samme distance. Og det vil han af den simple grund, at der er flere kg, som skal transporteres, siger han.

Erik Bruun Simonsen forklarer, at det er samme årsag, som ligger bag, at store personer ofte spiser mere, end dem som er små. De skal simpelthen bruge den ekstra energi til at komme rundt.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Høje mennesker, overvægtige og folk som af andre årsager vejer meget, forbrænder altså mere end andre, fordi de bærer rundt på flere kg. Det gælder også, selvom den med de korte ben tager flere skridt.

Det hele afhænger altså af ens vægt. Hvis man er lav og vejer mere end den høje gangpartner, ser det derfor anderledes ud.

- Så vil den lave forbrænde mere. Det er vægten, det kommer an på, siger Erik Bruun Simonsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Hvis man går ture i bakkede områder, øger det desuden forskellen i energiforbruget mellem de to, fortæller Erik Bruun Simonsen. 

- Hvis man går ture op ad bakker og lignende, vil den tunge forbrænde endnu mere energi end før. Det gør derfor afstanden i energiforbruget mellem de to større, end hvis de gik tur på en plan overflade.

Men hvad nu, hvis den lave person er udstyret med et højere stofskifte end den høje person?

- Det vil heller ikke gøre en forskel, hvis den lille person har et højt stofskifte. Energiforbrændingen vil stadig være det samme. Det er kun, når man ønsker at tabe kg, det har en indflydelse, ikke når man snakker energiforbrænding, forklarer Erik Bruun Simonsen.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

4 kommentarer
Vis kommentarer