Hvad har du lavet i dag, lille skat? Derfor får du svaret 'ikke noget'

Det nytter ikke at spørge børn, hvad de har lavet i børnehaven i dag. Der skal nemlig en helt anden metode til at få de smås hukommelse i omdrejninger

En hyggelig dag i børnehaven, men gider ungerne fortælle om deres dag, når de kommer hjem? Det afhænger af din spørgeteknik. (Arkivfoto: Polfoto)
En hyggelig dag i børnehaven, men gider ungerne fortælle om deres dag, når de kommer hjem? Det afhænger af din spørgeteknik. (Arkivfoto: Polfoto)

'Hvad har du lavet i børnehaven i dag?'

'ikke noget.' 

Det klassiske svar siger formodentlig mere om fars og mors spørgeteknik, end om hvad barnet rent faktisk kan huske. 

Og hvordan mindre børn husker, hvad de har oplevet, vil en dansk forskergruppe nu undersøge nærmere ved hjælp af en ny forskningsmetode. Indtil for nylig har man nemlig manglet en god metode til at undersøge det, forskerne kalder spontane erindringer hos små børn. Det skriver Videnskab.dk.

Læs hele artiklen hos Videnskab.dk:

Børns hukommelse undersøges typisk ved, at forskerne spørger direkte til, hvad børnene har oplevet. Ligesom når far og mor spørger William eller Emma, hvad de har lavet i børnehaven.

Men små børn har vanskeligt ved at svare på den slags spørgsmål, fortæller professor Peter Krøjgaard fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, på Aarhus Universitet.

'Det er svært for mindre børn at hente erindringer frem på kommando, blandt andet fordi det kræver, at de bruger hjernens frontallapper, der ikke er så udviklede endnu. Små børn har lettere adgang til deres erindringer, når de dukker op helt spontant ud af det blå. Spontane erindringer kommer via associationer og kræver ikke samme involvering af frontallapperne' forklarer Peter Krøjgaard. 

Læs også på Videnskab.dk: Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede
'Vi har nu udviklet en metode, hvor vi kontrolleret og systematisk kan fremkalde spontane erindringer hos børnene. Det har givet os et helt nyt vindue til at undersøge børns erindringer, uden at frontallapperne spiller samme potentielt begrænsende rolle,' siger han.

Forskerne afprøvede metoden i et forsøg med 67 børn på tre et halvt år. Heraf havde 38 af børnene været i forsøgslaboratoriet før, og 29 udgjorde en kontrolgruppe, som aldrig havde været i laboratoriet.

Børnene blev overladt til to mærkværdige legemaskiner: en ’magisk krympemaskine’, der tilsyneladende kunne få ting til at krympe, og en ’skør kopimaskine’, der kunne kopiere ting.

De børn, der tidligere havde leget med maskinerne, var signifikant bedre end kontrolmålgruppen til spontant at fortælle eller gøre ting, der afslørede, at de vidste hvordan maskinerne virkede.  Børn i tre-års alderen er altså i stand til at huske ved at gå ’tilbage i tiden’ og genopleve begivenheder, og det resultatet udfordrer dele af den etablerede hukommelsesforskning.

Læs også på Videnskab.dk: Strenge forældre får umulige børn
Forskere har tidligere haft svært ved at vise, at mindre børn har episodisk hukommelse, fordi man har benyttet spørgeteknikker, hvor børnene aktivt skulle grave i deres erindringer. Her er det, at klappen går ned, fordi børnenes frontallapper ikke er tilstrækkeligt udviklede til at håndtere spørgemålene. Børnene har måske haft erindringen, men ikke haft adgang til den.

At små børn kan huske, er Mette Skovgaard Væver, klinisk psykolog på spæd- og småbørnsområdet, fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, enig i. Hun har ikke deltaget i udviklingen af den nye metode, men hun var bedømmer på den ph.d.-afhandling, der omhandler den. 

Læs også på Videnskab.dk: Forældre ser ikke deres børns overvægt

'Vi, der arbejder klinisk med små børn, har aldrig været i tvivl om, at de helt små husker rigtig godt. Det undersøgelsen viser er interessant, fordi det længe har været antaget, at børn under fire år ikke kan huske. Den nye metode giver os mulighed for at påvise, at de små faktisk husker rigtig godt' siger hun.

Tilbage i laboratoriet kunne man tro, at forskernes fantasi var galopperet afsted med dem, da de skulle designe legetøj til børneundersøgelsen. Men professor Peter Krøjgaard har nu en ganske logisk forklaring på, hvorfor forsøget inkluderer en magisk krympemaskine:

Læs også på Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
'I undersøgelsen er det vigtigt, at vi viser børnene noget overraskende, de med garanti ikke har set før. Det giver børnene nogle stærke ledetråde, der hjælper dem til at huske tilbage til lige netop de oplevelser, de havde i laboratoriet første gang, de var der, og ikke til alle mulige andre oplevelser' forklarer Peter Krøjgaard.

Andre artikler på Vidensakb.dk:

Hvorfor græder kvinder mere end mænd?
Hvor langt tilbage kan vi huske?
Børn lærer at være kræsne
 

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere