'Hvem er fars vuffer?' Babysprog styrker båndet mellem dig og din hund

Den 'skingre, rytmiske tale' møder stærkere reaktion fra hundene, viser et nyt britisk studie.

- Er du fars lille hund? Er du fars lille hund? Er du det? Er du det? Ja, du er!-

Hvis du taler babysprog til din hund, så har du videnskaben på din side.

Det konkluderer britiske forskere i et nyt studie fra det University of York ifølge Videnskab.dk.

‘Hunde-sproget’, som er tæt beslægtet med babysprog, ser nemlig ud til at styrke forholdet mellem hund og ejer, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

Det såkaldte 'hunde-sprog' minder på mange måder om 'babysprog' - et fænomen, hvis positive effekt tidligere er påvist af forskere.

- Den skingre, rytmiske tale er udbredt, når mennesker interagerer med hunde i vestlige kulturer, men der findes ikke megen viden om, hvorvidt det kommer voksne hunde til gode, ligesom det gør med babyer,-  siger Katie Slocombe, en af forskerne bag studiet og lektor i psykologi ved University of York, ifølge pressemeddelelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor spiser hunde lort?

Katie Slocombe og hendes forskerhold udførte en række eksperimenter, hvor de skiftevis udsatte nogle test-hunde for ‘hunde-sprog’ og ganske normal menneskelig hverdagssnak.

For eksempel blev hundene af nogle mødt med klassiske hunde-fraser som: »Du er en god hund« og: »Skal vi gå en tur?«, mens andre blev mødt med hverdagsagtige-fraser som: »Jeg var i biografen i går aftes.«

Siden blev de hverdagsagtige-fraser mikset med den skingre rytmiske tale, man kender fra 'hunde-sprog', mens de klassiske hunde-fraser blev pakket ind i et kedeligt hverdags-toneleje.

Læs mere på Videnskab.dk: Har hunde virkelig brug for tøj?

Ifølge forskerne reagerede hundene bedst på ‘hunde-sprog’ i det skingre toneleje, men de var upåvirkede af både normal hverdagssnak, hverdagssnak i det skingre toneleje og ‘hunde-sprog’ i et hverdags-toneleje.

Det viser ifølge forskerne, at hunde både reagerer på form og indhold i ‘hunde-sprog’.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Lille hund har forbløffende stor klitoris

Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

Sådan ser du, om din hund er glad for at se dig

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere