Hvilket land har den bedste corona-strategi? Danskledet forskning skal give svaret

Forskningsprojektet skal gøre lande i stand til at lære af deres fejl, til næste gang verden står overfor en lignende trussel

Udbruddet af ny coronavirus har fået myndigheder over hele verden til at tage kampen op mod sygdommen. Men på vidt forskellige måder.

Nogle samfund såsom det italienske lukker ned og indfører strenge udgangsforbud, mens den svenske regering holder grænser og butikker åbne og stoler på den enkelte borgers dømmekraft i håndteringen af corona-pandemien.

Der er ingen facitliste for corona-krisen. Vi ved ikke, hvilke strategier der vil vise sig effektive, men det skal forskningsprojektet ’HOPE – How Democracies Cope with Covid19’ undersøge ved hjælp af data fra spørgeskemaundersøgelser, sociale medier og nyhedsmedier.

Det skriver Videnskab.dk.

- Vi står i en unik situation på mange måder. For det første står vi i en af de alvorligste globale kriser siden Anden Verdenskrig. Derudover er det en krise, der foregår midt i den digitale revolution, så det er første gang, man kan lave en minutiøs kortlægning af, hvad der egentlig foregår, siger Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Michael Bang Petersen står i spidsen for HOPE-projektet, der lige har fået bevilliget 25 millioner af Carlsbergfondet, og ifølge ham understreger corona-pandemien vigtigheden i at forstå, hvordan demokratier skal navigere igennem en krise: 

- En af de mest interessante ting er, hvordan forskellige landes tilgang har været: Danmark og Sverige har valgt vidt forskellige veje, selvom de set udefra ligner hinanden som to dråber vand, siger han.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Sammenhænge på tværs af nyhedsstrømmen, sociale medier, myndigheder og borgere

I den digitale tidsalder spiller medier – ikke mindst de sociale - en betydelig rolle, ved at påvirke hvordan vi opfører os, og hvilke holdninger vi har til den politiske dagsorden. 

Det er ikke anderledes under corona-krisen, og derfor skal HOPE-projektet blandt flere ting undersøge vekselvirkningen mellem nyhedsmedier, sociale medier, myndigheder og befolkningens adfærd.

- Vi vil forstå det, man med et godt dansk ord kalder 'compliance', altså, i hvilken grad borgere følger myndighedernes anvisninger, og hvordan myndighedernes anvisninger forplanter sig til medier og ned til adfærden. I krisens første fase har vi især undersøgt det med at holde afstand til andre, siger Michael Bang Pedersen, der beskriver det som surrealistisk at forske i noget, der siger for øjnene af en.

Læs mere på Videnskab.dk:  Hvorfor har verdens lande vidt forskellige corona-strategier?

Myndigheders kommunikation er »altafgørende«

Myndighedernes kommunikation er 'altafgørende' under kriser. 

Derfor er det vigtigt, at vi opbygger erfaring nu, så vi er bedre rustet i fremtiden, mener Pernille Almlund, der forsker i kommunikation ved Roskilde Universitet.

- Især i et demokratisk land som Danmark vender vi blikket mod myndighederne, når vi står i en krise. Det er dem, vi har tillid til, og de skal vise os, hvordan vi agerer bedst, siger hun.  

Men HOPE-forskerne ville få mere solide resultater, hvis de havde inddraget kvalitative forskningsmetoder som supplement til de kvantitative, mener lektoren ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC.

Michael Bang Pedersen er blevet forelagt kritikken. 

- Jeg er helt enig i vigtigheden af det kvalitative. Vi har en stor kvalitativ komponent, hvor vi netop har ansat fire antropologer til at varetage etnografiske studier af blandt andet sygehuspersonale, unge og udsatte, skriver han i en mail.

Et af de vigtigste afkast af forskningsprojektet er at finde den optimale strategi til at identificere epidemier, så vi kan lære af vores fejl og agere rigtigt, næste gang verden står overfor en lignende trussel.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forsker med opråb fra Singapore: Vores corona-respons virker - og dét kan vi alle lære af

Er du presset af hjemmeundervisningen? Her er forskernes råd

Sådan gør coronavirus os syge - og derfor dør nogle

 

11 kommentarer
Vis kommentarer