Hvor blev planeten af? Astronomer gør vildt fund

Hvad forskerne troede, var opdagelsen af en ny planet, har nu vist at være en stor sky af støvpartikler

Den lille firkant på venstre billede marker ’spøgelsesplaneten’, som nu har vist sig at være en kæmpe partikel-sky efter en kosmisk kollision. Til højre ses en computersimulering af, hvordan støvskyen over tid er ekspanderet og opløst. (Foto: NASA, ESA, A. Gáspár and G. Rieke/UArizona)
Den lille firkant på venstre billede marker ’spøgelsesplaneten’, som nu har vist sig at være en kæmpe partikel-sky efter en kosmisk kollision. Til højre ses en computersimulering af, hvordan støvskyen over tid er ekspanderet og opløst. (Foto: NASA, ESA, A. Gáspár and G. Rieke/UArizona)

Astronomerne må have tabt kæben, da de nærstuderede et fotografi, som, de troede, skulle vise en planet. Men motivet var forandret - planeten var væk.

På baggrund af data fra 2004 og 2006 bekræftede forskere i 2008 fundet af en exoplanet, som kredsede om stjernen Fomalhaut, som ligger 25 lysår væk.

Ifølge University of Arizona i USA har forskerne nu fået adgang til et foto fra 2014, som afslører, at planeten ikke længere eksisterer.

Det skriver University of Arizona i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Men målløsheden blev nok hurtigt afløst af begejstring. Det viser sig nemlig, at der sandsynligvis er tale om et endnu vildere rum-fænomen.

'Spøgelsesplaneten' har nemlig tilsyneladende vist sig at være en kæmpemæssig sky af støvpartikler fra en gigantisk kosmisk kollision. Det vurderer to forskere fra University of Arizona.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Et syn, der i følge University of Arizona, hører til sjældenhederne. En kollison i et andet solsystem oplever man nemlig kun med 200.000 års mellemrum.

'Kollisioner som denne er ekstremt sjældne, derfor er det også meget bemærkelsesværdigt, at vi faktisk får lov at se beviser på, at kollisionen har fundet sted,' siger András Gáspár, som er adjungeret professor i astronomi ved University of Arizona's Steward Observatory og førteforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.

Kollisionen er sket, ikke så længe før forskerne gjorde den første observation i 2004, mener forskerne.

En ’kollisions-sky’ udvider sig, indtil den helt forsvinder. På nuværende tidspunkt er støvpartiklerne lige så små som 1/50-del af et hårstrå, hvilket er for småt til, at NASA's Hubble Space Telescope kan fange det, skriver University of Arizona i pressemeddelelsen.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).


Andre artikler på Videnskab.dk:

Er sex-orgasmer sundere end onani?


Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

Første dansker mister beviseligt smags- og lugtesans af coronavirus

155 kommentarer
Vis kommentarer