'Hvorfor gjorde jeg det??' Derfor fortryder kvinder engangsknald

Mere end hver tredje kvinde fortryder sit seneste engangsknald, viser et norsk studie. Det skyldes dybest set vores gener og natur, mener det norske forskerhold

Dit køn har stor betydning for, om du ser dig selv som 'heldig', hvis du får hevet én med hjem under dynen til en engangsforestilling.

Hele 35 procent af kvinder fortryder nemlig den sidste gang, de havde tilfældig sex, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk:

Det samme gælder kun for omtrent 20 procent af mændene, der til gengæld oftere fortryder det, når de går glip af en chance for tilfældig sex.

Forklaringen findes i evolutionen
Konklusionen stammer fra et nyt studie fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, hvor forskerne har adspurgt 263 norske studerende i alderen 19-37 år, som alle havde mindst ét one-night-stand i bagagen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

Og forklaringen skal ifølge forskerne findes i noget helt evolutionært i vores psykologi, der hverken drejer sig om manglende orgasmer, frygt for kønssygdomme eller graviditet.

Kvinder investerer mere for at få børn
Evolutionært er det ultimative biologiske mål i livet at videregive sine gener.

For mænd handler det om at sprede dem så meget som muligt til så mange som muligt. Så er der nemlig større chance for, at nogle af efterkommerne vil overleve og klare sig godt.

Læs mere på Videnskab.dk: Mænd nyder flere former for sex end kvinder

Derimod kræver det en større investering for kvinder at få børn, og de kan maksimalt få omkring 10-15 børn igennem livet, selvom de fleste i dag selvfølgelig vælger at få langt færre.

Kvinder får underbevidst en ’dårlig partner’
Dette giver et evolutionært pres, fortæller forskerne. For når kvinderne kun har få chancer, for at formere sig, så handler det om, at finde en god partner.

Læs mere på Videnskab.dk: Mænd overfortolker kvinders flirten

En ideel partner hjælper med at opfostre barnet, så der er større chance for, at det overlever.

Ifølge studiet fortryder kvinder altså underbevidst engangsknald, fordi de har forsøgt at formere sig med en dårlig partner, som er en dårlig investering i forhold til afkommet. De har simpelthen mere at tabe.

Andre artikler på Videnskab.dk

Stort studie firkender snus: Er ikke årsag til frygtet kræftform

Har vi brug for både mænd og kvinder?

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere