I dag flyver asteroide tæt forbi Jorden

En asteroide ved navn CB 2018 flyver forbi i en afstand der svarer til en femtedel af afstanden til Månen

En asteroide kommer fredag relativt tæt på Jorden - men NASA frygter ingen afvigelser i kursen. Grafik: Detlef van Ravenswaay/AP
En asteroide kommer fredag relativt tæt på Jorden - men NASA frygter ingen afvigelser i kursen. Grafik: Detlef van Ravenswaay/AP

Tæt på, men alligevel meget langt fra.

Sådan kan afstanden til den asteroide, der fredag flyver forbi Jorden, bedst beskrives.

For selvom asteroiden kommer relativt tæt på Jorden, er der alligevel ingen fare for, at den ramler ind i jorden.

Det skriver NASA.

Asteroiden flyver nemlig forbi i en afstand af omkring 64.000 kilometer - som er omkring en femtedel af afstanden til Månen.

Afstanden er dog alligevel så lille, at det kun hænder én eller to gange om året, at en asteroide på den størrelse (mellem 15 og 40 meter i diameter) kommer så tæt på Jorden, fortæller Paul Chodas fra NASA til The Guardian.

- Det minder os om, at asteroider kan flyve meget tæt på vores planet, og det er vigtigt, at vi finder disse objekter, når de kommer tæt på, skriver han i en mail til The Guardian.

Vigtigt at opdage i tide
CB 2018, som asteroiden bliver kaldt, flyver forbi Jorden fredag aften. Det er den anden asteroide, der flyver relativt tæt på Jorden i denne uge. Den første fløj forbi tirsdag i en afstand af 183.000 kilometer.

Begge asteroider blev opdaget 4. februar af astronomer fra det NASA-støttede Catalina Sky Survey i den amerikanske delstat Arizona.

Sidste år blev omkring 2000 asteroider, der ellers ikke tidligere var observeret, opdaget, og der bliver stadig gjort meget ud af at opdage mindre asteroider i tide.

- Disse asteroider er simpelthen for små til at blive opdaget inden de kommer rigtig tæt på vores planet, siger Paul Chodas.

NASA gør en dyd ud af at opdage asteroider i tide. Det var nemlig ikke tilfældet i 2013, da en asteroide 15. februar pludselig eksploderede over himlen i Rusland.

Samfund - 15. feb. 2013 - kl. 11:31 Øjenvidne til eb.dk: Troede et fly havde ramt huset

112 - 20. feb. 2013 - kl. 08:35 Trykbølge: Her bliver ruderne blæst ind i gymnastikhal

En asteroide, der til gengæld ikke er for lille, er en kaldet Apophis, der allerede nu er blevet opdaget, selvom den først i 2029 ventes at komme forbi Jorden i en afstand der svarer til blot en tiendedel af afstanden til Månen. Den formodes at have en diameter på over 300 meter.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen