Ikke kun for de unge: Derfor skal bedstemor også game

Computerspil, eller gaming bliver af mange sat i forbindelse med teenagere. Men de kan være et middel mod ensomhed, fortæller forskere.

Det skal ikke kun være forbeholdt de unge at nørde igennem med en svedig spille-controller i hånden.

De ældre kan meget vel også få fornøjelse ud af en eftermiddag foran spillekonsollen eller gamer-pc’en. Det skriver forskere fra Aarhus Universitet i en artikel på Videnskab.dk.

Online-computerspil giver nemlig sociale færdigheder, og de kan måske fungere som et effektivt middel til at bekæmpe ensomhed hos ældre, skriver forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Flere ældre har sex

Det er en kendt sag, at ældre mennesker oftere fortæller, at de føler sig ensomme.

Det skyldes blandt andet, at man som ældre får vanskeligere ved at bevæge sig ud og deltage i sociale aktiviteter, fortæller forskerne.

Hvis man ikke kan bevæge sig ud ad døren, hjælper det ikke, at der er fælles tilbud til ældre om at dyrke sport eller deltage i foreningsliv – og her kan computerspillene komme ind.

Læs mere på Videnskab.dk: Er e-sport og computerspil en sport?

Myten om, at alle gamere er 15-årige stueplanter, der lever livet foran skærmen, holder i øvrigt heller ikke, fortæller forskerne.

De nyeste statistikker peger på en gennemsnitsalder for gamere på 35 år, hvor 1 ud af 4 spillere er over 50 gamle.

På samme måde anslås det, at omtrent halvdelen af alle, der spiller computerspil, er kvinder, fortæller forskerne på Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Her er robotten, der både spiller bold og sætter kaffen over

Kærlighed til din hund holder dig i form, når du bliver ældre

Ansigter i skyerne afslører demens

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere