Japanere vil sælge kunstige stjerneskud i Hiroshima

Hvis det står til et japansk firma, kan du snart bestille dit eget stjerneskud og se det lyse op på himlen

Foto: AP/Carolyn Kaster
Foto: AP/Carolyn Kaster

Mon et stjerneskud også bringer lykke, hvis det er købt og betalt og desuden fremstillet kunstigt?

Uanset hvad, så er det den japanske startup-virksomhed ALE Co. Ltd.'s målsætning at kunne sælge hele meteorsværme, og allerede i år 2020 forventes den første demonstration af kunstige stjerneskud at være klar på himlen over Hiroshima. Det skriver NBC News ifølge Videnskab.dk.

Firmaet vil sende satellitter i kredsløb om Jorden, der, når de får signal fra ALE, kan frigøre små kugler af metal, der så vil producere den velkendte lysstråle, når de falder gennem atmosfæren og brænder op.

Læs mere på Videnskab.dk: Evolutionsbiolog: Intelligente rumvæsner må eksistere

Hvis alt går efter planen, skal den første af de nye satellitter i kredsløb om Jorden i sommeren 2018.

Satellitterne skal befinde sig omkring 350 kilometer fra Jorden - til sammenligning befinder Den Internationale Rumstation, ISS, sig omtrent 420 kilometer over havets overflade.

På sigt håber firmaet på at kunne opsende nok satellitter til, at alle i hele verden kan bestille et kunstigt stjerneskud. ALE har dog ikke fastsat prisen på et stjerneskud endnu.

Læs mere på Videnskab.dk: Tsunami-følger set fra rummet

Nogle forskere er dog kritiske over for planerne.

I et program på den amerikanske radiostation NPR taler et hold forskere om, at det kunstige lys blandt andet risikerer at skærme for andre objekter uden for vores atmosfære, som vi ellers gerne vil kunne observere.

Desuden tvivler forskerne på, at man overhovedet kan lave kunstige stjerneskud, da det kræver en ekstremt høj fart. I stedet opfordrer radioprogrammets medvirkende til, at man tager sig sammen, kommer ud af sengen og i det varme overtøj, så man kan se en ægte meteorsværm.

Eksempelvis meteorsværmen Lyriderne, der topper i april.

Andre artikler på Videnskab.dk

Rum-ballade: Kæmpe diskokugle gør verdens astronomer vrede

Rum-begivenheder 2018: Det kan du glæde dig til

Astronomer: Fremmed objekt i Solsystemet er dobbelt så stort som Frihedsgudinden

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere