Japansk rumsonde har formentlig sprængt en bombe på en asteroide

Heldigvis var der ikke tale om et nyt stykke krigslegetøj

Meget tyder på, at den japanske rumsonde Hayabusa-2 har sprængt et kæmpe hul i asteroiden, som den kredser om.

Hvis det er sket, vil det være et stort gennembrud i rumsondens mission. Det skriver BBC ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se forskerne teste eksplosionen her på Jorden.

Siden sommeren 2018 har Hayabusa-2 været i kredsløb om asteroiden Ryugu på en videnskabelig mission.

Læs mere på Videnskab.dk: NASA-chef: Indiens missiltest er en frygtelig, frygtelig ting

Ryugu er en såkaldt C-type asteroide, og den er stort set uændret, siden Solsystemet blev skabt for 4,6 milliarder år siden.

Hayabusa-2’s mission er at indsamle materialeprøver fra asteroiden, der kan gøre os klogere på Solsystemets oprindelse og dermed afsløre nye detaljer omkring Jordens skabelse.

Det skal blandt andet ske ved at sprænge et hul i asteroiden, så Hayabusa-2 kan indsamle friske stenprøver fra Ruygus kerne, da asteroidens overflade har forandret sig over tid på grund af kosmisk stråling.

Læs mere på Videnskab.dk: Presset på tid? Her er en motionsform, vi alle kan finde tid til

Fredag 5. april, blev rumsondens sprængstofanordning, Small Carry-on Impactor (SCI), frigjort fra Hayabusa-2 og sendt mod Ryugus overflade.

Siden fløj Hayabusa-2 i skjul på den anden side af asteroiden, så den ikke risikerede at tage skade ved eksplosionen.

Det er endnu usikkert, om eksplosionen har været en succes, og vi ved det sandsynligvis nok først i slutningen af april, skriver BBC.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere finder spøjs forhistorisk hval, der havde fire ben og lignede en odder

Det hele er blevet filmet med et lille kamera, som rumsonden efterlod over eksplosionen, men det er svært at sige, hvor lang tid det tager at få transmitteret filmen tilbage til Jorden.

Hvis eksplosionen har været en succes, vender Hayabusa-2 tilbage til det dugfriske krater om et par uger.

Krateret skulle gerne have en omkreds på cirka 10 meter og tillade den lille rumsonde at indsamle stenprøver.

Andre artikler på Videnskab.dk

Ja! Din kat kender sit navn – den vælger bare nogle gange at ignorere dig

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere