Kæmpe asteroide suser tæt forbi Jorden i 2029

Det sker fredag den 13.

Mens NASA i indeværende uge simulerer, hvad der ville ske, hvis en kæmpe asteroide kolliderede med Jorden, så vil en kæmpe asteroide faktisk reelt nærme sig Jorden indenfor 10 år.

Fredag 13. april 2029 vil den 340 meter brede asteroide '99942 Apophis' nemlig strejfe forbi omkring 31.000 kilometer fra Jordens overflade.

Det skriver NASA ifølge Videnskab.dk.

31.000 kilometer svarer til den samme afstand, som flere af vores rumobjekter har, når de kredser om Jorden. Til sammenligning er Månen 384.400 kilometer fra Jorden.

Læs også på Videnskab.dk: Meteor styrter ned over Grønlands hovedstad: Se de fascinerende videoer

Der er minimal sandsynlighed for, at Apophis vil kollidere med Jorden. Til gengæld kommer asteroidens lille visit til at være meget interessant for forskere.

- Det er en kæmpe mulighed for videnskaben, når Apophis nærmer sig i 2029, fortæller radarforsker ved NASAs Jet Propulsion Laboratory Marina Brozović i en pressemeddelelse fra NASA.

- Vi kommer til at kunne observere asteroiden med både optiske- og radarteleskoper. Gennem radarobservationerne kan vi muligvis se detaljer på kun et par meter fra overfladen, fortæller hun yderligere.

Læs også på  Videnskab.dk: Hvordan påvirker kokain hjernen?

Forskere har tidligere kunnet observere mindre asteroider i størrelsesordenen 5 til 10 meter i nærheden af Jorden, men det er yderst sjældent, at en asteroide i Apophis’ vægtklasse kommer så tæt på Jorden.

Asteroiden vil kunne ses med det blotte øje og vil ligne et stjerneskud, når den først drøner gennem nattehimlen østfra på Jordens sydlige halvkugle omkring Australien.

Apophis vil strejfe forbi Jorden igen i 2036.

Du kan se en simulation af, hvordan det kommer til at se ud, når asteroiden strejfer forbi Jorden, på Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Så vigtig er næsen for et smukt ansigt

Kolossal dræber-krokodille gik på to ben

Mystisk lidelse gør vagina til lukket land

 

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere