Kakaduer scorer hunner ved at spille på tromme

Kakaduer og mennesker er de eneste dyr, der bruger redskaber til at tromme. Evnen er vigtig for han-kakaduerne, når de skal tiltrække hunner.

Hvis der er noget, der kan få gang i fjerene på en hun-kakadue, så er det, når hannen kan slå på to og fire.

I hvert fald skulle en god rytmisk sans forbedre hans evne til at finde en mage, skriver sciencemag.org,
 ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af fuglene tromme.

Hannerne slår med en gren på et hult træ for at få hunnernes opmærksomhed og har deres helt egen rytme, viser et nyt studie af forskere fra University of Cambridge.

I videoen øverst kan du høre, hvordan det lyder, når en kakadue spiller rytmisk musik.

Det drejer sig mere specifikt om den australske kakadue af arten Probosciger aterrimus, som forskerne har fulgt 18 af i deres studie.

Læs også på Videnskab.dk:  Se de fascinerende billeder: Edderkopper fanger fisk

Kakaduen er ikke den eneste, der har en rytmesans. Det har man tidligere observeret hos sæler. Man har også set chimpanser, der trommer med hænderne.

Men kakaduen er så vidt det vides det eneste dyr, udover mennesket, som bruger redskaber til at lave en rytme med.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Læs flere spændende historier på Videnskab.dk:

Stort mysterium i ørkenen er endelig løst

Kvinders nydelse er mere end klitoris

Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere