Kan du se det? Star Trek-logo opdaget på Mars

En række sære aftryk på overfladen af Mars har sat fantasien i gang hos nørder over hele verden

Ser du også et velkendt logo fra en klassisk TV-serie her? (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)
Ser du også et velkendt logo fra en klassisk TV-serie her? (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)

Du har måske hørt om folk, der har set skikkelsen af Jesus vise sig i deres toast?

Nu er den så gal igen.

University of Arizona har nemlig i en pressemeddelelse delt et foto, der har sat de nørdede dele af nettet på den anden ende. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere fotos og en video af opdagelsen.

Og før konspirationsteorierne løber af med dig, har universitetet også suppleret en videnskabelig forklaring på fænomenet.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor viser Jesus sig i din pizza

På internettet er aftegningen ellers allerede blevet udnævnt til at være både et fodaftryk og emblemet for Stjerneflåden fra Star Trek.

Billedet er taget i den sydøstlige del af et område på Mars kaldet Hellas Planitia af NASA-rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter

Ifølge University of Arizona er ’fodaftrykket’ i virkeligheden »et komplekst resultat af klitter, lava og vind«, skriver Videnskab.dk.

For længe siden fandtes der nemlig en masse store, halvmåne-formede klitter i området.

På et tidspunkt blev området ramt af et vulkanudbrud, der spredte lava i store dele af området og omkring - men ikke på - klitterne. 

Læs mere på Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars

Siden har vinden eroderet klitterne, så de er skrumpet ind, og det har skabt disse halvmåne-formede aftryk af de tidligere store klitter. 

Aftrykkene er velkendte fænomener, og forskerne kalder dem klit-afstøbninger.

Det var én forklaring. 

En anden kunne jo være, at Spock, Kirk og slænget prøver at fortælle os noget. Ligesom når Jesus viser sig i din toast.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Kan mennesker bo på Mars?

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

Stort mysterium i ørkenen endelig løst

 

456 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere