Kan du se forskel? Forklæder sig som dødbringende slange

Du skal lige pudse brillerne, før du tager en spadsertur i Gabons regnskov

Hvem er hvem? Til venstre ses den congolesiske kæmpetudse, der efterligner hovedet på gabonhugormen. (Foto: Colin Tilbury)
Hvem er hvem? Til venstre ses den congolesiske kæmpetudse, der efterligner hovedet på gabonhugormen. (Foto: Colin Tilbury)

Den bedst tilpassede overlever i naturen.

Det er en tyndslidt kliche, men det er ikke desto mindre en pointe, der understreges igen og igen.

I et nyt studie har en række amerikanske forskere vist, hvordan en congolesisk kæmpetudse afskrækker potentielle fjender ved at efterligne den dødsensfarlige gabonhugorm. Det skriver forlaget Taylor & Francis Group i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

'Vores studie er baseret på ti års feltarbejde og er direkte observationer fra forskere, der på første hånd har været så heldige at opleve tudsernes adfærd,' fortæller en af forskerne bag, Eli Greenbaum, lektor i biologi ved University of Texas.

'Vi er overbeviste om, at det er et eksempel på 'batesiansk efterligning', hvor en ufarlig art undgår rovdyr ved at efterligne en farlig eller giftig art,' tilføjer i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er verdens mest dødbringende slange?


Gabonhugormen er kendt som den slange i verden, der producerer allermest gift. Derudover har den verdens længste hugtænder.

Det virkeligt interessante ved studiet er, at kæmpetudsen ikke blot laver en forholdsvis præcis visuel efterligning af gabonhugormens hoved.

Tudsen er tilsyneladende også i stand til at efterligne slangens hvislelyd, fortæller forskerne bag.

Kæmpetudsen og gabonhugormen har i millioner af år levet i parløb. Begge arter opstod i det samme område for omkring fire til fem millioner år siden, i den tidlige pliocæne tidsalder.

I dag lever kæmpetudsen udelukkende i områder, hvor gabonhugormen også lever.

Læs mere på Videnskab.dk: Egern onanerer kønssygdommene væk


Zoolog Jindřich Brejcha er begejstret for studiet, fortæller han til mediet Newsweek ifølge Videnskab.dk.

Han forsker ved det tjekkiske Charles University i Prag, men har ikke selv været involveret i det nyet studie.

Jindřich Brejcha fremhæver over for Newsweek, at det er særlig interessant, at tudserne efterligner en type hugorm, der normalt er god til at gemme sig.

Det mest normale, når man efterligner et farligt eller giftigt dyr, er at efterligne en art, der er meget synlig, påpeger han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor er beviserne for evolution?


Vilde billeder: Kæmpe edderkop slæber rundt på pungrotte


Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?


7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere