Katteparasit kan give skizofreni og OCD - hver fjerde er allerede smittet

En parasit, der lever i kattelort, kan inficere menneskehjerner og føre til bl.a. skizofreni, tvangstanker, maniodepressiv sindslidelse og afhængighed. Hver fjerde dansker er allerede inficeret – og der findes ingen kur

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

En parasit fra kattelort kan sætte sig fast i menneskehjernen og lede til forskellige psykiatriske lidelser, blandt andet skizofreni, OCD, maniodepressiv sindslidelse og afhængighed.

Det er konklusionen i et nyt studie, hvor hollandske forskere har analyseret data fra et stort antal tidligere publicerede artikler om emnet.

Det hollandske studie er dermed det største af sin slags og det mest omfattende nogensinde.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvordan du undgår at blive smittet med parasitten:

- Specielt i forhold til skizofreni så vi en klar sammenhæng, hvor smittede med Toxoplasma gondii havde dobbelt så høj risiko for at udvikle lidelsen som smittefrie personer. Vi skal have undersøgt det her meget mere, fortæller ph.d. og læge Arjen Sutterland fra Academic Medical Center, Early Pscychosis Department.

Læs også hos Videnskab.dk: Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg

Ifølge Kristoffer Burgdorf fra Rigshospitalets blodbank lægger det nye hollandske studie sig oven på en stadig stigende mængde beviser for sammenhængen mellem parasitten og en række lidelser i mennesker.

- Resultatet er helt entydigt, og studiet har også et meget klart signal om effekten af T. gondii, da det inkluderer data fra en lang række andre studier. Det er ellers svært at få så tydelige effekter, når man arbejder med psykiatriske lidelser, der kan være svære at diagnosticere. Derfor er det overraskende, at det er lykkedes de hollandske forskere, siger Kristoffer Burgdorf, der leder et stort internationalt forskningsprojekt omkring Toxoplasma gondii.

Læs også hos Videnskab.dk: Farlig virus fra danske flåter spreder sig

Parasitten Toxoplasma gondii’s livscyklus gør, at den kan ende op i menneskers hjerner. T. gondii har nemlig brug for at leve både i kattes tarme og i hjernen på andre pattedyr. Da mange folk har katte i hjemmet, kommer mennesker også i kontakt med kattens afføring, og parasitten kan derfor ende i hjernen på mennesker også.

Parasitten kan lave rod i hjernen, særligt hos personer, der i forvejen er i risikozonen for at udvikle forskellige kognitive lidelser.

På verdensplan har 20-30 procent af alle mennesker en kronisk infektion med parasitten i hjernen, uden at de ved det. I Danmark er tallet ifølge Kristoffer Burgdorf omkring 25 procent.

 

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere