Kig op! Kunster sender snart skulptur i kredsløb om Jorden

En amerikansk kunstner vil i samarbejde med et museum sende en spejlblank skulptur i kredsløb om Jorden

Den oppustelige og spejlblanke diamant er ligeså lang som en fodboldbane. Grafik: Nevada Museum of Art
Den oppustelige og spejlblanke diamant er ligeså lang som en fodboldbane. Grafik: Nevada Museum of Art

Til oktober får Jorden sin allerførste rumskulptur. Det skriver The Telegraph ifølge Videnskab.dk.

Skulpturen ved navn ’Orbital Reflector’ er formet som en aflang, oppustelig diamant. Den er ligeså lang som en fodboldbane og på højde med et menneske.

Fra slutningen af oktober vil den kredse om jorden i tre uger, før den udsletter sig selv ved at brænde op i Jordens atmosfære.

Læs mere på Videnskab.dk: Arkæologiske fund set fra luften

Inden da vil den suse rundt om Jorden hvert 90. minut omkring 560 km over havets overflade. Fra Danmark vil skulpturen potentielt være synlig ca. fire gange hver nat, når Solen skinner på den spejlblanke overflade.

Rumskulpturen vil blive monteret på en lille satellit og sendt ud i rummet på én af Elon Musks SpaceX Falcon 9-raketter.

Skulpturen er blevet til af rene æstetiske grunde. Den er skabt af den amerikanske kunstner Trevor Paglen i samarbejde med Nevada Museum of Art.

Læs mere på Videnskab.dk: Er dette en ufo?

Ifølge Paglen skal rumskulpturen få folk til at kigge op i nattehimlen og tænke over deres plads i universet. 

Det er ikke første gang, den amerikanske kunstner sender et kunstværk ud i rummet. I 2012 sendte han en samling med 100 billeder, der repræsenterer menneskets historie, ud til en såkaldt geostationær satellit.

Opsendelsen af kunstværket sker fra Vandenberg Air Force Base i Californien.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sexbilleder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet

Se under bandagen på en ældgammel mumie

Hvorfor kan man ikke sluge en skefuld kanel?

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere