Kinesiske forskere har klonet aber med menneske-gener

Aberne klarede sig efterfølgende bedre i hukommelsestest, men deres hjerner udviklede sig også langsommere – ligesom menneskets

Den menneskelige intelligens har enorm stor betydning for, at mennesket begyndte at gå oprejst, brugte flere og flere redskaber og senere skabte civiliseret liv på jorden.

Alt imens vores slægtninge forblev i trætoppene. 

Kinesiske forskere har netop forsøgt at kaste lys over det tidspunkt i evolutionen, hvor mennesket udviklede menneskelig intelligens og adskilte sig mere og mere fra primaterne.

Det skriver MIT Technology Review ifølge Videnskab.dk.

Forskerene har klonet flere makakaber med ekstra gener fra menneskehjernen.

Læs også på Videnskab.dk: Dine gener afgør din alderdom

I tidsskriftet National Science Review, hvori forskningen er udgivet, er det beskrevet, at de kinesiske forskere har udvalgt de gener fra den menneskelige hjerne, som, man formoder, spiller en rolle i, hvordan den menneskelige intelligens ser ud. 

'Dette er det første forsøg på at forstå den evolutioniske udvikling af menneskets forstand ved at bruge en klonet abe,' siger Bing Su, som er genetiker ved Kunming Institute of Zoology, og som ledte forsøget med makakaberne.

Ifølge undersøgelsen viste de klonede aber, at de klarede sig bedre i en hukommelsestest. Og deres hjerner tog længere tid, før de var udviklet - tæt på ligesom et menneskebarn. 

De klonede makakaber havde dog samme størrelse hjerne, som de makakaber man finder i naturen.

Læs også på Videnskab.dk: Fynsk viking var Danmarks første andengenerationsindvandrer

Flere vestlige forskere kalder forsøgene uforsvarlige og sætter spørgsmålstegn ved de etiske overvejelser ved genmodificerede primater. 

»Det er risikabelt, når man bruger klonede aber til at undersøge, hvordan menneskets hjerne har udviklet sig med evolutionen. Og jeg er bekymret for, om dette eksperiment vil resultere i endnu flere ekstreme kloninger,« siger James Sikela til MIT Technology Review.

Han er genetiker hos University of Colorado og arbejder med at sammenligne og undersøge forsøg med primater. 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Skal jeg pudse næse eller snøfte snot?

Hvorfor må man ikke sige neger?

Hvorfor har piger en jomfruhinde?

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere