Kinesiske forskere kloner aber med psykiske sygdomme

De kinesiske forskere vil skabe forsøgsdyr, der er så genetisk ens med mennesker som muligt

Kinesiske forskere har angiveligt genmodificeret og klonet fem makakaber på Institute of Neuroscience ved the Chinese Academy of Sciences i Shanghai.

Det skriver gizmodo.com ifølge Videnskab.dk.

I det kontroversielle forsøg brugte forskerne først det genetiske værktøj CRISPR/Cas9 til at slukke for genet BMAL1, der er med til at styre abernes døgnrytme.

Læs mere på Videnskab.dk: Er vi nu helt sikre på, at mennesket nedstammer fra aberne?

Aber, der har fået slukket for det specifikke gen, sover mindre, er mere angste og deprimerede og viser tegn på skizofreni ifølge en pressemeddelelse fra Science China Press, skriver Videnskab.dk.

Efter at have slukket for det gen satte forskerne den modificerede cellekerne ind i en ægcelle for at klone den og fik fem aber.

Hung-Chun Chang, der er medforfatter på to studier, der beskriver de nye forsøg, og ansat ved the Chinese Academy of Sciences, forklarer i pressemeddelelsen fra Science China Press, at målet er at skabe forsøgsaber, der minder mest muligt om mennesker.

Hvis de er genetisk helt ens, er de lettere at bruge som forsøgsdyr, og man bruger færre af dem i sidste ende, påstår den kinesiske forsker.

Læs mere på Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Men der er store etiske spørgsmål, som de kinesiske forskere ikke adresserer, lyder det fra bioetiker Carolyn Neuhaus, der arbejder på The Hastings Center i USA. 

- Wow, det er vildt. Det er meget tydeligt, at de her aber bliver set som redskaber, siger hun ifølge Gizmodo.

Hun forklarer, at forskerne ikke startede forsøget med en hypotese, som de ville undersøge, men at de i stedet bare satte ud for at se, hvad der sker, hvis man piller ved et bestemt gen.

Desuden er makakaberne stadig så langt fra mennesker, at man ikke kan vide, om det, der virker på dem, også virker på mennesker med de samme lidelser.

Det er ikke første gang, at kinesiske forskere bryder etiske grænser, som andre forskere værner om. Sidste år kom det blandt andet frem, at kinesiske forskere har redigeret gener hos menneskefostre, der siden er blevet født.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se de fascinerende billeder: Edderkopper fanger fisk

Kom helt tæt på Pluto med New Horizon’s smukke billeder

Kan kinesisk dreng virkelig se i mørke?

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere