Klamt eller smukt? kom helt tæt på menneskelig hudcelle

Fotokonkurrence zoomer helt ind på ting, der normalt er usynlige for mennesker. Et billede af en hudcelle vandt årets konkurrence.

Og vinderen er ... En keratiniseret hudcelle! Det mikroskopiske foto er taget af kræftforskere fra Holland. På billedet kan man se proteinet keratin, markeret i gult, der er i gang med at forhorne nogle døde hudceller. Billedet er forstørret 40 gange. Foto: Dr. Bram van den Broek, Andriy Volkov, Dr. Kees Jalink, Dr. Reinhard Windoffer & Dr. Nicole Schwarz
Og vinderen er ... En keratiniseret hudcelle! Det mikroskopiske foto er taget af kræftforskere fra Holland. På billedet kan man se proteinet keratin, markeret i gult, der er i gang med at forhorne nogle døde hudceller. Billedet er forstørret 40 gange. Foto: Dr. Bram van den Broek, Andriy Volkov, Dr. Kees Jalink, Dr. Reinhard Windoffer & Dr. Nicole Schwarz

Kameraproducenten Nikon har fundet vinderne af sin fotokonkurrence med nærbilleder af meget, meget små ting. Det skriver Videnskab.dk.

Vi ser på den hver dag – vores hud – men normalt ikke gennem et mikroskop, der forstørrer huden 40 gange, så alle detaljer pludselig bliver uhyggeligt nærværende.

Det unikke og fascinerende foto af en 'forhornet' menneskelig hudcelle er motivet bag årets vinder i den noget anderledes fotokonkurrence 'The Nikon International Small World Competition'.

Det er Dr. Bram van den Broek, som forsker på The Netherlands Cancer Institute, der sammen med sit forskningshold står bag fotografiet, som de faldt over under deres forskning i proteinet keratin.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker: - Vi er blevet ramt af asteroider før – og vi vil blive ramt igen

Keratin er et protein, der udgør hoveddelen af skæl, hår, negle og fjer, men det kan også fylde døde hudceller og gøre dem hårde og hornagtige – det man kalder forhornede.

- Ved at undersøge, hvordan forskellige proteiner som keratin ændrer sig i en celle, kan vi bedre forstå, hvordan kræft og andre sygdomme udvikler sig, fortæller Dr. Bram van den Broek, der er ph.d. i biofysik, som en kommentar til billedet på nikonsmallworld.com.

Du kan se flere fascinerende mikrofotografiske pletskud fra konkurrencen hos Videnskab.dk.

For eksempel kan du se en bændelorm, der er blevet forstørret 200 gange og et fint stykke mug på en tomat.

'The Nikon International Small World Competition' er blevet afholdt siden 1975.

Læs også på Videnskab.dk:

Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle

Hvorfor spiser hunde lort?

Bizart: Se den ekstremt sjældne kyklop-hest

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen