Kongegrav ved Aldi udnævnt som Englands svar på Tutankhamons grav

- Det er ikke ligefrem et sted, hvor man forventer at finde den slags, siger forskningschef

Et kongeligt gravsted, der i 2003 blev fundet mellem en pub og et Aldi-supermarked i byen Prittlewell i England, bliver efter grundig analyse nu sammenlignet med den egyptiske prins Tutankhamons grav.

Det skriver BBC ifølge Videnskab.dk.

Graven, der er bygget omkring år 600, er angiveligt det ældste eksempel på en kongelig kristen angelsaksisk gravplads.

Læs mere på Videnskab.dk: Utroligt kæmpefund: 500 millioner år gamle fossiler er fundet i Kina

Sophie Jackson, forskningschef ved Museum of London Archeology, fortæller BBC, at gravstedets betydning kom som lidt af et chok.

- Graven ligger i randen mellem en jernbane og en vej. Det er ikke ligefrem et sted, hvor man forventer at finde den slags, siger hun til BBC ifølge Videnskab.dk.

I den fire meter brede grav lå der omkring 40 nøjsomt placerede værdifulde genstande - heriblandt en lyre og en malet kasse, der angiveligt skulle være det ældste eksisterende fund af sin slags.

Læs mere på Videnskab.dk: Utroskab: Hvor ofte får man fremmede kønshår med hjem?

Gravstedets størrelse og dets kostbare indhold tyder på, at den begravede højst sandsynligt har været en prins. Men præcis hvem der ligger begravet vides ikke med sikkerhed.

Ifølge Ciara Phipps, der er ansat ved Southend Museums Service, gav en hængende kobberskål, som var det første fund fra udgravningen af gravpladsen, en forsmag på gravstedets enorme betydning.

- Det var højst sandsynligt en gave, hvilket giver en ide om, hvor vigtig en person den begravede har været. Han havde gode forbindelser, siger hun til BBC ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Sådan forvandler du vand til whisky

 

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere