Kritik af klima-kompensation: Det er ikke nok at plante træer

Flere flyselskaber kompenserer for sine flyvetures udledning af CO2 ved at plante træer, men det er ikke nok, mener forsker

Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Ifølge Danmarks Grønne Tænketank Concito udleder hver dansker gennemsnitligt 17-19 ton CO2 om året, og flyrejser står for 1 ton alene. Det bliver altså cirka 5,79 millioner tons fly-CO2 om året.

Den slags tal kan godt give lidt dårlig samvittighed på charterturen, men heldigvis er en ny trend er dukket op:

Flere flyselskaber som SAS og Lufthansa tilbyder deres kunder muligheden for at udregne CO2-aftrykket for rejsen og investere i bæredygtige projekter for at kompensere for flyrejsen.

Det skriver Videnskab.dk.

SAS og Lufthansa har et samarbejde med henholdvis Natural Capital Partners og MyClimate, som begge har skovprojekter.

Men kan du virkelig bare betale for flere træer, og så går regnskabet op?

Ikke rigtigt, fortæller forskerne.

- Nej, du kan ikke råde bod på de fossile brændstoffer, du bruger, ved hjælp af træer, fortæller Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Dansk usynlighedstæppe skal skjule fly i luften

Men det betyder dog ikke, at træer ikke kan hjælpe.

Træer er faktisk rigtig gode til at holde på drivhusgasser, fortæller Erik Dahl Kjær, der er professor i sektion for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet til Videnskab.dk:

- Et stort, flot træ består jo hovedsagelig af kulstof, som alt sammen stammer fra CO2 optaget direkte fra luften. Træer er med andre ord rigtig gode til at suge CO2 ud af atmosfæren.

Jo, træer repræsenterer et andet kredsløb, end de fossile brændstoffer gør, forklarer Vivian Kvist Johannsen.

Læs mere på Videnskab.dk: NASA-video afslører CO2-koncentrationer over Jorden

- Det er lidt ligesom to forskellige badekar. Hver gang, du flyver, så hiver du CO2 ud af den pulje, der hedder fossile brændstoffer, og smider dem over i puljen med træer og atmosfære, siger hun.

Ifølge Vivian Kvist Johannsen kan vi altså ikke bare betale for klimakompensation og flyve løs med god samvittighed.

Hun er bekymret for, at et tilbud om klimakompensation kan gøre flypassagerer blinde for deres forbrug.

- Træer optager CO2, men ikke ligeså hurtigt, som fly udleder det. Det er et stort problem. I virkeligheden burde vi både sænke vores forbrug og stadig investere i flere træer, siger hun.

Læs mere på Videnskab.dk: Verdens største træer stopper aldrig med at vokse

Hendes kollega, Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, synes som udgangspunkt at klimakompensation eller -aflad, som det også kaldes, er bedre end ingenting.

- Det er da bedre, at man begynder at blive bevidst om, at ens flyveture har en konsekvens, siger han, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

Han er i høj grad enig i, at vi står med et stort problem, hvis vi bliver ved med at flyve eller på anden vis forbruge fossile brændstoffer.

- Vi har jo kun ét areal at gøre med. Der bliver flere og flere mennesker, så vi er nødt til at have steder med beboelse og landbrug, hvor der ikke er plads til træer.

Flere artikler på Videnskab.dk

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

To millioner år gammel skov fundet ved Arktis

Alkohol gør store mænd mest aggressive

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen