Kunstig bakterie 'skider' psykedelisk stof ud

Forskere har manipuleret en bakterie til at producere det psykedeliske stof psilocybin, der normalt findes i svampe

Psilocybin er et naturligt forekommende psykedelikum i svampe, men nu har et team af biokemikere måske gjort det muligt at ‘høste’ psilocybin fra bakterier i stedet.

Forskerne har nemlig manipuleret en bakterie - E. coli - til at producere psilocybin i cellerne og udskille stoffet som afføring, i koncentrationer der proportionsmæssigt er højere, end det tidligere er set hos en biologisk organisme.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.


Psilocybin er nok mest kendt for sine psykedeliske og hallucinogene egenskaber, men faktisk kan psykedeliske svampe også bruges til medicin - for eksempel til at behandle visse former for depression.

Læs mere på Videnskab.dk: 
Lille dansk studie: Psykedeliske svampe påvirker ‘depressions-områder’ i hjernen
 

Industriel produktion af psilocybin i svampe er dog både tids- og ressourcekrævende. Derfor har forskerne nu kastet sig over 'metabolic engineering' i håbet om, at det i fremtiden vil være muligt at producere psilocybin mere effektivt.

'Metabolic Engineering' er en form for biosynteseproces, der gør, at bakterierne skifter celler og dermed producerer forbindelser, som de ikke producerer naturligt. Dette ses eksempelvis ved bioethanol.

Faktisk kan forskernes fremgangsmåde sammenlignes lidt med den gæringsproces, der sker, når man fremstiller øl, skriver Science Alert.

Psilocybin-producerende gener fra de psykedeliske svampe blev derfor introduceret til bakterien, i håbet om at mikroberne ville begynde at producere psilocybin. 

Det fremgår af studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Metabolic Engineering, at forskernes forsøg lykkedes - men med forskellige grader af succes.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Derfor gør cannabis dig sulten


Nikotin påvirker hjernen ligesom kokain


Hvorfor har asiater skæve øjne?
 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere