Kunstige lyn og blottede kræftceller: Her er fremtidens forskning

Danske forskere har indsendt billeder fra deres arbejde til en ny fotokonkurrence

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet bruger intense lasere til at måle ledningsevnen i blandt andet materialet grafén. Laserlysets kan blive så intenst, at luft bliver lavet om til plasma, og det svarer til at lave et lille, kunstigt lyn. Plasmaet udsender en masse farver, som du kan se på billedet. (Foto: Center for Nanostructured Graphene)
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet bruger intense lasere til at måle ledningsevnen i blandt andet materialet grafén. Laserlysets kan blive så intenst, at luft bliver lavet om til plasma, og det svarer til at lave et lille, kunstigt lyn. Plasmaet udsender en masse farver, som du kan se på billedet. (Foto: Center for Nanostructured Graphene)

I år har Danmarks Grundforskningsfond lavet et nyt initiativ: 

En fotokonkurrence, hvor fondens bevillingshavere har indsendt fotos fra deres arbejde på forskellige forskningscentre.

'Et foto har stort et potentiale i forhold til at vække nysgerrighed og interesse for den bagvedliggende forskningshistorie,' skriver fonden i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se alle de bedste billeder fra konkurrencen.

'Vi vil gerne dele vores begejstring for de mange spændende forskningshistorier, og derfor lancerer fonden også i 2018 en fotokonkurrence som et initiativ til at brede forskningen ud til en bredere offentlighed,' står der i pressemeddelelsen fra Danmarks Grundforskningsfond.

Læs mere på Videnskab.dk: Fantastiske billeder af naturens vidundere

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet kan få laserlys til at dreje omkring sig selv, så det snurrer rundt på samme måde som en snurretop. Forskerne sendte det roterende lys igennem en speciel optisk fiber, og på den anden side af fiberen så de nogle gange et mønster, der lignede et smilende stjerneansigt. (Foto: Center for Silicon Photonics for Optical Communications)
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet kan få laserlys til at dreje omkring sig selv, så det snurrer rundt på samme måde som en snurretop. Forskerne sendte det roterende lys igennem en speciel optisk fiber, og på den anden side af fiberen så de nogle gange et mønster, der lignede et smilende stjerneansigt. (Foto: Center for Silicon Photonics for Optical Communications)
 

De fascinerende billeder spænder over mange områder, eksempelvis kræft, laserlys, rumteleskoper, planter og virus-infektioner.

Alle fotografierne tager udgangspunkt i forskernes grundforskning, og der er derfor ikke altid en let eller direkte forklaring til, hvad forskningen konkret skal bruges til.

I stedet er der i grundforskning tale om en langvarig proces, hvor selv negative resultater i forbindelse med undersøgelse af meget små genstandsfelter kan vise sig ekstremt brugbare i fremtiden.

Dette foto af en ph.d.-studerende hos Kræftens Bekæmpelse viser kræftcellers krinkelkroge og vandt andenpladsen i fotokonkurrencen. De røde tråde er lange, tynde rør i cellerne, der hedder ’ mikrotubuli’ – de er med til at transportere stoffer og giver cellerne struktur. De blå-lilla områder er cellekernerne, der indeholder DNA’et. Og de små, grønne prikker hedder ’centrosomer’ og er med til at lave flere mikrotubuli. (Foto: Søs Grønbæk Matthiasen, Kræftens Bekæmpelse)
Dette foto af en ph.d.-studerende hos Kræftens Bekæmpelse viser kræftcellers krinkelkroge og vandt andenpladsen i fotokonkurrencen. De røde tråde er lange, tynde rør i cellerne, der hedder ’ mikrotubuli’ – de er med til at transportere stoffer og giver cellerne struktur. De blå-lilla områder er cellekernerne, der indeholder DNA’et. Og de små, grønne prikker hedder ’centrosomer’ og er med til at lave flere mikrotubuli. (Foto: Søs Grønbæk Matthiasen, Kræftens Bekæmpelse)
 

Læs mere på Videnskab.dk: Det umulige billede er taget: Atom fanget på kamera vinder fotokonkurrence

Billederne er blevet vurderet af et panel bestående af følgende personer:

  • Christine Buhl Andersen, Direktør Glyptoteket;
  • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator Hasselbladstiftelsen
  • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af DG’s bestyrelse og Louisianas bestyrelse

Disse fagkyndige har tildelt tre fotos henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen og beskriver bedømmelseskriterierne efter disse punkter:

  • I hvilken grad fotografiet vækker nysgerrighed hos beskueren
  • I hvilken grad fotografiet fungerer som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
  • Fotografiets æstetiske kvalitet

Andre artikler på Videnskab.dk

September i billeder: Ande-penisser, zombiemyrer og mystiske gelébobler i havet

Science fiction giver forskerne vilde ideer

Fremtidens energi: Solcelle-tapet

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere