Kvinde brugte for meget tandtråd – og smadrede sit knæ

En kvinde røg for nylig på skadestuen med en svær infektion i knæet. Det vidste sig, at kvindens overdrevne brug af tandtråd havde fået en bakterie fra munden til at sprede sig til blodstrømmen og ned i knæet.

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

En kvinde i Wisconsin i USA ankom for nylig til skadestuen med gåsehud og smerter i et meget hævet knæ.

Hun havde fået en slem infektion i knæet, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvordan hun havde fået den, skriver Videnskab.dk.

Da lægerne undersøgte knæet fandt de en bakterie kaldet Streptococcus gordonii, som normalt findes i munden.

Fundet gav ikke meget mening for lægerne, indtil kvinden fortalte, at hun var begyndt at bruge tandtråd meget omhyggeligt, og det fik tit hendes gummer til at bløde.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinde spiser sten – hvad sker der?
 

Lægerne fandt det derfor sandsynligt, at bakterien havde spredt sig fra munden, gennem blodstrømmen og ned til knæet.

Kvinden var nemlig blevet opereret i knæet fem år tidligere og havde et implantat i det inficerede knæ.

- Denne bakterie lever i munden, men læger fandt den et sted, hvor vi ikke normalt ser den, i knæleddet, siger Dr. Ala Dababneh, Infektionslæge ved Mayo Clinic i Minnesota og medforfatter til rapporten om fundet af bakterien.

Det er første gang, man har forbundet brug af tandtråd med en S. Gordonii-infektion i et kunstigt knæ i USA.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Lille hund har forbløffende stor klitoris
 

Er Chaser verdens klogeste hund?
 

Orgasme: Størrelsen på klitoris kan måske afgøre, om du kommer
 

25 kommentarer
Vis kommentarer